Dith Pran døde af kræft i bugspytkirtlen.
Foto: MATT RAINEY/AP

Dith Pran døde af kræft i bugspytkirtlen.

Internationalt

Manden bag 'Killing Fields' er død

Dith Pran, der overlevede rædslerne under Khmer Rouge og kaldte det Killing Fields, er død i USA.

Internationalt

Dith Pran, hvis beretning om sit liv som fange hos Khmer Rouge i Cambodja blev til filmen »Killing Fields«, er død.

Han blev 65 år.

Det oplyser journalisten Sydney Schanberg, journalisten fra New York Times, som havde Dith ansat som tolk, mens han var korrespondent i Cambodja. Sammen oplevede de Khmer Rouges indmarch i hovedstaden Phnom Penh i 1975.

Flygtede fra fangelejr

Dith blev ført væk af Khmer Rouge og sat i fangelejr. Her oplevede han et hjørne af det folkemord, som blev sat i værk af det ekstremistiske styre.

Det lykkedes ham at flygte fire et halvt år senere. Schanberg hjalp ham og hans familie med at bosætte sig i USA.

Det var Dith selv, der gav rædslerne tilnavnet »Killing Fields«. Hans beretning blev i 1984 til filmen af samme navn, som er set af millioner af mennesker verden over.

Han døde søndag morgen på et hospital i den amerikanske stat New Jersey.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce