Foto: DAVID GUTTENFELDER/AP
Internationalt

NATO stiller krav til Afghanistan

Verdenssamfundet forventer fremskridt til gengæld for indsatsen i Afghanistan. På bundlinjen mangler der stadig soldater og politifolk i landet.

Internationalt

Hvis verden skal blive ved med at støtte den farlige indsats i Afghanistan, skal Hamid Karzai og afghanerne præstere fremskridt.

Sker det ikke, vil opbakningen bag projektet skride. Det var et af hovedbudskaberne til den afghanske præsident, da han i Bukarest sad ansigt til ansigt med den tungeste del af verdens ledere.

»Vi rettede en direkte appel til Karzai om, at Afghanistans regering gør en stærk indsats imod korruption for at opbygge en retsstat og for at sikre overholdelse af menneskerettighederne. Der skal være sammenhæng mellem det, vi kæmper for, og det vi opnår«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) efter det historiske møde under den del af Natotopmødet, hvor Afghanistan var eneste punkt på dagsordnen.

Udover Natos regeringsledere deltog FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, formanden for EU-kommissionen José Manuel Barosso og stribevis af regeringsledere fra andre lande og topfolk i andre internationale organisationer.

Flere soldater
Op til mødet havde Nato slidt i det for at skaffe blot en del af de ekstra soldater, som de militære ledere i månedsvis har efterspurgt.

Ingen var i stand til at sætte præcise tal på antallet af ekstra soldater, men det står fast, at Frankrig sender 700, Polen 400 og Tjekkiet 100. Der er lang vej til de 10.000 mand, generalerne drømmer om, og forsvarsminister Søren Gades(V) forventninger om 1.000 til 4.000 nye soldater bliver kun delvis opfyldt.

Alligevel undgår Nato et markant nederlag. En hårdt presset canadisk regering har truet med hurtigt at trække de canadiske tropper, der har lidt store tab, hjem, hvis ikke de fik en hurtig forstærkning. Det problem er nu løst med ekstra soldater og en intern omrokering af Nato styrkerne.

»Jeg kan sige, at vores forventninger er blevet opfyldt i dag«, sagde en lettet canadisk premierminister, Stephen Harper.

Civil genopbygning
På mødet mellem Hamid Karzai og alle hans støtter og velgørere var fokus rettet mod ’missionens andet ben’, der let glemmes i krudtrøgen fra krigen: genopbygning og civil udvikling. Den menige afghaner skal have resultater, der skal vindes ’hearts and minds’, ellers er risikoen for et nyt Talebanstyre stadig til stede.

»Det drejer sig om, hvordan vi forstærker samtænkningen mellem den civile udvikling og den nødvendige militære indsats«, sagde Anders Fogh Rasmussen.

Især FN skal forstærke indsatsen i Afghanistan, ikke kun i kontorerne i Kabul, men rundt omkring i hele landet, inklusive Helmandprovinsen. Og EU skal ifølge mødet i langt højere grad levere en effektiv indsats, og så skal alle de gode viljer koordineres.

Men dykker man ned bag statsministerens og udenrigsminister Per Stig Møllers(K) tilfredshed med mødets forløb, så er der fortsat langt vej til virkelighed fra de store ord i Bukarests marmorpalads, hvor antallet af prismelysekroner matcher mængden af tæppehandlere i Kabul og opiumsmarker i Helmand.

Mangler politi
De største problemer i Hindu Kushs bjerge, Kabuls gader og Helmands ørken er ikke nødvendigvis krig, selvmordsbomber og taleban. Den fatale mangel på et troværdigt politi og et retsvæsen med streg under retfærdighed er for den menige afghaner ofte et langt større problem.

Den dansk finansierede udviklingsorganisation Daccar har over 1.100 lokalt ansatte afghanere, der arbejder i det meste af landet med vandforsyning og sanitet. De fortæller ifølge Daccars koordinator i Danmark, Dorthe Egebech Jørgensen, om stigende problemer med lovløshed og røverier også i dele af landet, hvor Taleban ikke er til stede.

Hvilke gode nyheder er der til dem fra megamødet i Bukarest?

EU har i dag ansvaret for opbygningen af politiet, der mangler alt fra udstyr over træning til forståelse for den basale retssikkerhed.

»Men først Tyskland og nu EU har slet ikke opfyldt deres arbejdsopgave, der er kun oprettet omkring 100 af de 450 træningsenheder for politiet, som der er behov for«, forklarer Forsvarsakademiets Afghanistan-ekspert Peter Dahl Truelsen.

Der er tilsvarende problemer med træningen af den afghanske hær, men dog ikke i samme grad.

»Og det er helt afgørende, at vi leverer – nu! Det er ikke os, der skal genopbygge og sikre Afghanistan, det er i bund og grund dem selv – med vores hjælp«, siger Truelsen.

Og her bragte gårsdagens sjældne stormøde håndfast nyt til afghanerne. EU har besluttet at sende yderligere 200 politifolk – heraf to danske – til Afghanistan for at tage fat på den forsømte træning af politiet. Et konkret skridt på vejen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce