0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sønnerne er enige i Diana-afgørelse

Prins William og Harry er enige med en domstolsafgørelse, som siger, at chauffør og fotografer forårsagede Dianas død.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ANONYMOUS/AP
Foto: ANONYMOUS/AP

Diana på bagsædet hendes bodyguard Trevor Rees (tv.) og chaufføren Henri Paul ses kort før bilen kører galt og hun og chaufføren dør. Billedet var en del af bevismaterialet i den retssag, der i dag placerede skylden for Dianas død.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Prinsesse Dianas to sønner, prinserne William og Harry, takker den domstol i London, der i løbet af det seneste halve år har undersøgt omstændighederne omkring deres mors død.

I en udtalelse siger de to prinser, at de er enige i den konklusion, domstolen tidligere på dagen var kommet frem til, nemlig at Diana og hendes kæreste, Dodi al-Fayed, blev ofre for uagtsomt manddrab. Retten fandt, at dåde den chauffør, der kørte dem, og den hale af paparazzi-fotografer, der fulgte efter dem, kørte groft uforsvarligt.

Kendelsen var den mest alvorlige af de mulige afgørelser, nævningene kunne komme frem til.

»Vi er enige i afgørelsen og er begge to yderst taknemmelige over for hver eneste af dem (nævningene, red.) for den overbærenhed de har udvist ved at acceptere en så betydelig afbrydelse i deres liv gennem de seneste seks måneder«, lød det i udtalelsen fra William og Harry.

Dræbt i trafikulykke i tunnel i Paris
Diana og Dodi mistede livet i august 1997, da deres Mercedes forulykkede i en tunnel i Paris. De blev forfulgt af paparazzi-fotografer, og det var fotografernes og chauffør Henri Pauls skyld, at bilen forulykkede, og Diana og Dodi blev dræbt, afgjorde nævningene.

Henri Paul omkom også ved ulykken. Undersøgelser viste, at han havde tre gange så meget alkohol i blodet som den tilladte promillegrænse i Frankrig.

Kun livvagten Trevor Rees-Jones overlevede, da limousinen som de fire sad i, med en fart på 95 kilometer i timen bragede ind i en betonsøjle i tunnellen.
250 vidner afhørt

Nævningene har gennem mere end et halvt år hørt over 250 vidner fra Storbritannien, Frankrig, Nigeria, USA, Kenya og Australien.

Under forløbet har domstolen tilbagevist en anklage fra Dodi al-Fayeds far, Mohamed al-Fayed, om at parret var ofre for et mordkomplot, som prinsessens tidligere svigerfar, den britiske prins Philip, havde udtænkt. Domstolen fandt ikke, at der var beviser for denne påstand.

Sagens omkostninger er løbet op i mere end tre millioner pund (ca. 30 millioner kroner).



ritzau/reuters

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement