Internationalt

Indonesien ligger på en underjordisk krudttønde

Indoneserne har brug for penge og medicin til at komme gennem katastrofen, men de er til gengæld trænede til selv at håndtere hjælpeindsatsen, vurderer den internationale chef i Dansk Røde Kors.

Internationalt

Store naturkatastrofer i Indonesien er så hyppigt forekommende, at indbyggerne lever i en tilstand af nærmest evigt alarmberedskab.

Så selv om et nyt alvorligt jordskælv selvsagt rammer indoneserne hårdt, er landet godt forberedt, siger Anders Ladekarl, international chef i Dansk Røde Kors.

»Røde Kors har i en årrække været involveret i at opbygge katastrofeteams overalt i landet, som er trænet i at hjælpe i situationer som denne. Så jeg tvivler på, at indoneserne har brug for ret meget international hjælp til at håndtere denne nye katastrofe. De har selvfølgelig brug for penge og ressourcer som medicin og den slags. Men med hensyn til organisation er de simpelthen så trænede, at de ved, hvad de skal gøre«, siger Anders Ladekarl.

Højt alarmberedskab
Man kan således ikke sammenligne situationen i jordskælvsområdet i og omkring den gamle kongeby Yogyakarta på den centrale ø Java med situationen efter jordskælvet i Kashmir i oktober sidste år.

»Pakistanerne er ikke på samme måde som indoneserne vant til at håndtere naturkatastrofer«, siger Anders Ladekarl.

Midt i den ulykkelige situation på Java tæller det desuden på plussiden, at området i ugevis har været i forhøjet alarmberedskab.

»Det er held i uheld, at vi faktisk havde et stort beredskab i området på grund af risikoen for et udbrud i vulkanen Mount Merapi. Blandt andet havde Røde Kors flyttet en del katastrofeteams derop, som kun var 40 km fra jordskælvsområdet. Så de er i fuld gang nu«, siger Anders Ladekarl.

Også på den materielle side er der lyspunkter.

»Når Røde Kors rykker ind i et land med transportable felthospitaler og klinikker, så tager vi ikke udstyret med hjem igen, men forærer det til det nationale Røde Kors-selskab. Så lige nu er et af de felthospitaler, vi sendte for at hjælpe efter tsunamien, på vej til jordskælvsområdet«, siger Anders Ladekarl.

Byggeri i Banda Aceh
Jordskælvet rammer et land, som i forvejen har hænderne fulde med genopbygning efter tsunamikatastrofen for knap halvandet år siden.

Det er kun en måneds tid siden, Anders Ladekarl besøgte Banda Acen, det område i Indonesien, som blev hårdest ramt af tsunamien. Og der er, siger Dansk Røde Kors' internationale chef, fuld fart på genopbygningen.

»Man er nået så langt, som vi overhovedet kunne drømme om. Alt, hvad der kan krybe og gå, er i gang med at genopbygge. På hvert gadehjørne skyder der boliger op, store veje er under konstruktion, og den genopbyggede havn i Milubi blev indviet, mens jeg var der. Og man kan se, at økonomien blomstrer. Der er ikke ret mange mænd, der ikke er i arbejde«, fortæller Anders Ladekarl.

Bor i paphytter
Men selv om genopbygningen skrider frem, så går den ikke så hurtigt, som de lokale gerne ville have det.

»Der er selvfølgelig også frustrationer hos indbyggerne. Hvis folk har boet halvandet år i en paphytte, vil man selvfølgelig gerne have et hus. Men der er simpelthen fysiske grænser for, hvor hurtigt det kan gå. Bare det at skaffe jord og cement. Jeg tror, der ryger omkring 100 boliger op om dagen, men behovet er altså også 100.000. Men der kan ikke bygges hurtigere. Jeg har i hvert fald aldrig set større aktivitet noget andet sted i verden«, siger Anders Ladekarl.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce