Foto: CHEN XIE/AP
Internationalt

Kina hæver dødstallet dramatisk

Mindst 8.500 er omkommet alene i Sichuan-provinsen efter jordskælvet i Kina.

Internationalt

De kinesiske myndigheder vurderer, at mindst 8.500 har mistet livet alene i Sichuan-provinsen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er 10.000 endvidere sårede i amtet Beichuan.

Jordskælvet, der blev målt til 7,8 på Richterskalaen, ramte klokken 14.30 lokal tid. Epicentret var knap 100 kilometer øst for provinshovedstaden Chengdu.

Ifølge de kinesiske myndigheder er omkring 80 procent af bygningerne i Beichuan styrtet sammen. Og i byen Dujiangyan i Sichuan er et hospital styrtet sammen.

Siden skælvet ramte har der kun været få oplysninger tilgængelige om, hvor mange der døde under jordskælvets ødelæggelser, blandt andet fordi telefonlinjerne og strømmen i området har været afbrudt.

Mennesker begravet i bygninger Jordskælvet ramte midt på eftermiddagen, hvor kontorbygninger, veje og skoler var fyldte. Der er meldinger flere skyskrabere, der er sunket sammen, og mindst fem skoler er styrtet sammen med elever indeni. Omkring 900 elever blev blevet begravet, da deres skole faldt sammen omkring dem.

På internettet florererer billeder af de sammenstyrtede bygninger, hvor lemmer stikker ud mellem murbrokker, mens redningsarbejdere arbejder på at grave ofrene fri.

Skoleelever råber om hjælp
Reportere fra det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua fortæller, at de kan se en treetagers skole, som er delvist sammenstyrtet i Juyuan Middel School i byen Duajiangyan omkring 100 kilometer fra epicentret. Nogle begravede teenagere forsøger at grave sig løs fra ruinerne, mens andre råber på hjælp.

Ved siden af står sørgende forældre, og fem kraner graver i den sammenstyrtede bygning for at få ofrene fri, mens ambulancer holder klar.

En mor siger, at hendes søn, der går i tredje klasse, er begravet i ruinerne. Ifølge en indbygger i byen har skolen 18 klasser med omkring 50 elever hver - alle anden eller tredje klasseselever.

Omfattende redningsaktion i gang

Kinas styre har iværksat en redningsaktion på næsthøjeste niveau. Kina klassificerer sine naturkatatstrofer på fire niveauer, og dagens jordskælv vurderes til at være på niveau 2.

Både hæren og katastrofeeksperter er sat ind i arbejdet med at redde overlevende og behandle sårede. Indenrigsministeriet har sendt 5.000 telte til de jordskælvsramte områder.

Ifølge Xinhua har jordskælvet sat fem kraftværker ud af drift, og seks transformerstationer står stille efter jordskælvet i Sichuan-provinsen, hvor jordskælvet havde epicenter.

Yderligere tre kraftværker og to transformerstationer er blevet slukket i Shannxi-provinsen nord for Sichuan.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce