Et år efter at Nour Miyati i 2004 var kommet til Saudi-Arabien for at tjene i huset, endte hun på hospitalet med skader på syn og hørelse, en udslået tand og koldbrand i hænder og fødder. Hun siger, at skaderne var resultat af et års systematisk mishandling.  Foto: Zainal Abd Halim/Reuters

Et år efter at Nour Miyati i 2004 var kommet til Saudi-Arabien for at tjene i huset, endte hun på hospitalet med skader på syn og hørelse, en udslået tand og koldbrand i hænder og fødder. Hun siger, at skaderne var resultat af et års systematisk mishandling. Foto: Zainal Abd Halim/Reuters

Internationalt

Mishandling kostede hende fingre og tæer

Et saudisk par skal betale 3.000 kr. i erstatning til deres hushjælp, der blev mishandlet så groft, at hun bl.a. fik fingre amputeret.

Internationalt

For 24-årige Nour Miyati fra Indonesien var det en gylden mulighed, da hun i 2004 kom til Saudi-Arabien for at arbejde som hushjælp.

Hun blev en af de mere end en million asiatiske kvinder, der tager en tørn i det rige olieland for at tjene penge.

I mandags blev hun efter en tre år lang retssag tilkendt en erstatning på 2.500 saudiske riyal (3.200 kr.) for mere end et års mishandling, hvor hun blev tævet og forsømt så brutalt, at hun fik en tand slået ud og et øje permanent skadet og mistede flere fingre og tæer på grund af ubehandlet koldbrand.

Husmor slap for piskeslag
Værtsparret, der mishandlede hende, slipper for yderligere straf, afgjorde dommeren. En tidligere dom på 35 piskeslag til hendes husmor, der havde erkendt mishandlingen, blev ophævet.

Kendelsen har rystet aktivister både i og uden for Saudi-Arabien.

»Denne uhyrlige dom sender et farligt signal til saudiarabiske arbejdsgivere om, at de ustraffet kan tæve deres hushjælp, og at ofrene ikke har noget videre håb om retfærdighed«, siger Nisha Varia, der har fulgt sagen for organisationen Human Rights Watch, i en pressemeddelelse.

Sagen er ikke usædvanlig
Både Varia og flere andre aktivister påpeger, at Miyatis sag ikke er enestående. Mange tusinde asiatiske gæstearbejdere i Saudi-Arabien bliver udsat for umenneskelig behandling – fra slavearbejde og indespærring over mishandling til voldtægt og endda mord.

Nour Miyatis sag er kun usædvanlig, fordi den indonesiske kvinde har kæmpet for sin sag ved retssystemet i mere end tre år uden at give op.

Spærret inde i kælderen
Hendes sag kom frem i offentligheden i marts 2005, da hun blev indlagt på et hospital i Riyadh med alvorlige fysiske skader, herunder koldbrand og følgeskader fra underernæring.

Hun forklarede, at hun i mere end et år var blevet systematisk tævet og mishandlet af sit værtspar.

Fingre og tæer amputeret Da hun prøvede at flygte, slog de hende så hårdt, at hun mistede en tand og dele af synet på det ene øje. Derefter blev hun spærret inde i kælderen, indtil hendes tilstand efter en måned var så slem, at hun kom på hospitalet. Her fik hun amputeret adskillige fingre og tæer samt dele af højre fod. I december faldt den første dom – på 79 piskeslag til Nour Miyati selv. Hun blev dømt for falsk vidneforklaring mod værtsparret. Ikke noget ukendt fænomen i Saudi-Arabien, siger aktivister. Fortrød tilståelse En mere forstående appeldommer omstødte kendelsen i april 2006. Husmoderen, der havde tilstået mishandlinger, blev idømt piskestraf, mens manden blev frikendt grundet mangel på beviser. Husmoderen trak senere tilståelsen tilbage, og værtsparret lagde ifølge flere kilder pres på den indonesiske kvinde for at få hende til at opgive sagen. De anlagde bl.a. et gigantisk søgsmål for injurier. Ingen løn i 18 måneder Efter en ny langvarig appelsag blev dommen i mandags reduceret til en symbolsk erstatning – til stor skuffelse for den indonesiske ambassades advokat, Nasser al-Dandani, der har ført sagen. »Dommeren tog ikke højde for, at hun ikke havde fået løn i 18 måneder, at hun var ved godt helbred, da hun kom hertil, og at der kun gik koldbrand i hendes tæer og fingre, fordi hun ikke kom på hospitalet tidligt nok. Selv hendes knækkede tand, hendes øjenskade og hendes tab af hørelse blev ikke godtaget som beviser«, siger al-Dandani til avisen Arab News og varsler endnu en appelsag. Sagen har fået massiv omtale i Saudi-Arabien, men den er langtfra enestående. De arabiske medier – hvoraf mange er på tjenestefolkenes side – rapporterer jævnlig om tilsvarende sager. Svært at føre bevisDe sager, der får mest omtale, involverer vold, voldtægt eller mord. Nogle gange dømmes værterne, men mange andre gange frikendes de af mangel på beviser, eller anklagen vendes til beskyldninger om f.eks. tyveri. Den mest udbredte forseelse er ifølge Human Rights Watch, at værtsparret reelt gør hushjælpen til slave ved at konfiskere hendes pas og tvinge hende til at arbejde gratis. Par i Kuwait frikendt for mord

Der er anslået mellem en og halvanden million udenlandske tjenestefolk i Saudi-Arabien fra især Indonesien, Filippinerne, Sri Lanka og Bangladesh. Dertil kommer mange andre i resten af Golfområdet, der ofte kan fortælle de samme historier.

I en af de mere bizarre sager frikendte en appeldomstol i nabolandet Kuwait for tre uger siden et saudiarabisk ægtepar for mord på deres hushjælp.

Parret havde forklaret, at pigen havde begået selvmord i deres hus, men at de frygtede en retssag for mord, fordi husmoderen havde tævet hende. Derfor kørte de hende ud i en nærliggende ørken og begravede hende, men så dårligt, at en hånd stak op, så liget blev fundet, skriver avisen Kuwait Times.

Til trods for at parret erkendte at have øvet vold mod tjenestepigen, blev begge pure frifundet af en appelret.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce