0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Danmark har ikke æret dræbt ambassadevagt

Dræbt sikkerhedsvagts familie undrer sig over, at den danske ambassade ikke har kondoleret, efter at deres søn blev dræbt af terrorbombe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Simi Jan
Foto: Simi Jan

Slægtninge og venner sørger over Shahid Hussain Shah.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Shahid Hussain Shah havde altid været fars yndling – han var jo trods alt den yngste af hans tre sønner.

Far og søn elskede at spille kort sammen, mens de røg smøger. Det plejede at være så hyggeligt. Men for nøjagtig en uge siden ændrede alt sig.

»I dag sørger jeg over min søns død – jeg burde i stedet have fejret hans bryllup«, siger Sardar Hussain, mens han prøver at holde tårerne tilbage. Det lykkes ikke.

»Hvordan kunne nogen gøre det? Jeg forstår det ikke…«, siger han, mens tårerne får frit løb, og de andre mænd omkring ham kigger ned i jorden. Der er en larmende stilhed.

Mange gæster - ingen fra ambassaden
Familie, venner og naboer er samlet her foran familiehjemmet i Islamabads arbejderkvarter for at sørge over den 28-årige Shahid Hussain Shah, der arbejdede som vagt foran den danske ambassade.

Der er så mange gæster, at familien har været nødt til at sætte et stort telt op på gaden uden for huset. Her kan de sidde og bede i skyggen trods den bagende sol. Men selv om folk fra nær og fjern har været forbi, ringet eller sendt breve, så er der nogen, der mangler.

»Min søn beskyttede den danske ambassade. Og så kan de ikke engang komme og kondolere. Jeg har mistet min søn – er det ikke bare en medmenneskelig sympatisk ting i det mindste at kondolere. At sende en tanke?«, spørger Sardar Hussain opgivende.

Han er udmattet. Det har været en lang uge, der har taget hårdt på ham og familien, men nok mest af alt hans kone, der stadig er i chok. Hun går rundt med et tomt blik og hverken græder eller smiler. Hun venter stadig på, at hendes søn kommer hjem.

Ville tjene sine egne penge
Det var hende, der havde presset ham til at finde et arbejde – og han ville ikke svigte sin mor. Så han tog sig sammen. Han synes også selv, at det var på tide at tjene sine egne penge i stedet for at leve af sine brødres.

Så han fik et job i sikkerhedsfirmaet Phoenix Security og hoppede i sin nye uniform for blot en måned siden. Foran den danske ambassades visumafdeling. Her skulle han holde ro og orden. Og det gjorde han også for en uge siden. Han var lige kommet tilbage fra en frokostpause og var på vej til sin plads, da en bil fyldt med sprængstoffer kørte forbi og eksploderede få meter fra ham.

Få minutter efter så hans storebror nyheden på tv. Han kunne ikke ringe til Shahid Hussain Shah, der havde mistet sin mobiltelefon et par måneder forinden, så han ringede i stedet til deres storebror.

Han håbede, at han en dag ville få arbejde indenfor som kontormedarbejder, for selv om han kun havde gået i folkeskole, havde han taget nogle it-kurser og var ret god til det.

»Der er ikke kun én død – hele vores familie er død. Hvordan kunne en mand gøre dette mod uskyldige? Det kan et menneske ikke gøre mod sine medmennesker«, konstaterer familiens ældste søn og hovedforsørger Abid Hussain. Han tager et bundt penge ud af sin skjortelomme.

»Det var hans første løn – hans firma kom for at aflevere dem forleden. Men hvad skal vi bruge dem til?«, spørger han grædende.

Regeringen har sagt, at den vil give en erstatning til de efterladte på 100.000 rupees (ca. 7.000 kr.), fortæller han, men hvad skal de bruge dem til? Selv hvis den danske regering giver en million, vil det jo ikke bringe broderen tilbage.

I går tog familien ned til Rawal Lake – en sø i Islamabad – hvor de begravede Shahid Hussain Shahs uniform. Det var her, han altid fiskede – og det var her, han fiskede søndag før den skæbnesvanger mandag. Og det var, som om han vidste, at der var noget forfærdeligt i vente, for et par dage før sagde han til sin familie:

»Hvis jeg går min vej, så kom ikke og led efter mig«.

Alle havde grinet. Han lavede altid sjov og ballade. Ud over at fiske elskede han fugle. Han havde over 100 duer. Og den generte unge mand havde stor succes hos pigerne, der gerne gav charmetrolden deres telefonnumre – helt uopfordret.

Skuffet over manglende respekt
Sardar Hussain kigger ud over de mange mænd uden for huset og forklarer, at det er hans søns venner, der har taget initiativ til arrangementet i dag med mad og bønner. Og selv om den danske ambassade ikke har aflagt besøg, er han ikke bitter. Bare skuffet over ikke at få den smule respekt, en mand i hans alder og i hans situation bør få.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts