Mange amerikanere har deres egne våben. Her øves der på en skydebane i Texas. Arkivfoto
Foto: EHRBAHN JACOB

Mange amerikanere har deres egne våben. Her øves der på en skydebane i Texas. Arkivfoto

Internationalt

Lærere går i skole med skarpladte våben

For at forsvare eleverne mod bevæbnede galninge kan lærerne på en skole i Texas tage skarpladte våben med ind i klasseværelset.

Internationalt

Når skolelærerne i den lille by Harrold i Texas tager hul på det nye skoleår, er det ikke sikkert, at de kun medbringer bøger, skrivegrej og elevopgaver.

For at forsvare eleverne mod bevæbnede galninge kan de nu tage skarpladte våben med ind i klasseværelset.

Det afsidesliggende lille samfund med kun godt 300 indbyggere i delstatens støvede, nordlige del har som det første sted i USA givet lærere tilladelse til at bære våben. Nyheden vækker forargelse blandt tilhængere af mere kontrol med skydevåben i landet.

Skolen ligger 30 kilometer fra politiet
Skolebestyrelsen i Harrold fastholder, at det er et nødvendigt skridt, fordi byen ligger langt fra nærmeste sherifkontor, hvilket gør det svært at få hjælpen hurtigt frem i nødstilfælde.

Dens beliggenhed få hundrede meter fra en større motorvej, den nord-sydgående Interstate 287, gør den til et potentielt mål for bevæbnede galninge.

»Vi bor 30 kilometer fra politiet«, siger skoleinspektør ved Harrolds skole, David Thweatt. »Hvor lang tid tror du, det ville tage at myrde samtlige 150 personer på skolen? Det ville blive et blodbad«.

Særligt udvalgte lærere skal uddannes til krisestyring, herunder håndtering af gidseltagninger. Thweatt siger: »Når man har nogle gode fyre, der er bevæbnede, gør de onde fyre mindre skade«.

Fortiden skræmmer
I de seneste ti år har amerikanske uddannelsesinstitutioner været ramt af en række tragiske skudepisoder, herunder massakren på Columbine High School i Colorado, som kostede 15 mennesker livet i 1999, og Virginia Tech-massakren sidste år, hvor 33 mennesker omkom.

Når USA’s magtfulde våbenlobby føler sig presset i diskussioner om det følsomme emne, fremfører de ofte, at Kongressen udsendte et svagt signal, da den i 1990 vedtog et forbud mod våben på landets skoler. Argumentet bruges, selv om loven fem år senere blev erklæret forfatningsstridig og omstødt af Højesteret.

»Vi har set en meget foruroligende tendens til skyderi på skoler i USA«, siger Thweatt. »Efter min mening skyldes det beslutningen om at gøre skoler til våbenfri områder. Da skolerne blev våbenfri, blev de et mål for folk, der ønskede at tage flest mulige liv«.

Skærpede sikkerhedsforanstaltninger
Skolen i Harrold har allerede indført skærpede sikkerhedsforanstaltninger, herunder elektroniske adgangskort til lokalerne og gennemlysning af personer, der bevæger sig ind på skolen, hvilket er helt almindeligt i USA.

De bevæbnede lærere skal have en våbentilladelse fra delstaten, og de skal bruge projektiler, der er mindre tilbøjelige til at rikochettere fra skolens vægge og inventar. Men lærernes organisation i Texas er meget betænkelig ved udviklingen.

»Det er en tikkende bombe«, siger Gayle Fallon, formand for Houstons Lærerforening. Hun fremstiller tiltaget som en af de ting, der gør Texas helt til grin. »Det rangerer på linje med uddannelseshistoriens allerværste ideer«, siger hun.

Sikkerhedsvagter anbefales
Ken Trump fra Ohio, der rådgiver skolebestyrelser om sikkerhed, mener, at det ville være fornuftigere at ansætte nogle sikkerhedsvagter end at udstyre lærere »med et minimum af kontrol og et minimum af træning« med skydevåben.

»Man risikerer jo, at et skydevåben bliver stjålet, eller at det forsvinder eller går af, mens en lærer forsøger at standse et slagsmål i skolens kantine«, siger Trump.

Den våbenvenlige landsdækkende organisation Citizens Committee for the Right to Bear Arms har kun ros tilovers for Harrolds våbenpolitik. Dens formand, Alan Gottlieb, hævder, at det bliver sikrere at opholde sig på skolens område.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når man tillader de ansatte og skolens lærere at bære våben, sørger man for, at de kan forsvare sig i nødstilfælde, hvis skolens øvrige sikkerhedsforanstaltninger svigter«, siger Gottlieb.

Skolens ledelse vil ikke undskylde
Han hævder, at lærerne vil kunne reagere hurtigere på skyderi i et klasselokale end en sikkerhedsvagt. »Vagter kan ikke være alle steder på en gang, og i en nødsituation tæller hvert eneste sekund«.

Skolens ledelse har ikke tænkt sig at undskylde det kontroversielle skridt.

Ifølge skolelederen skal skolens tykke murstensmure beskytte børnene mod tornadoer – og det er også skoleledelsens pligt at beskytte børnene mod menneskelige angribere.

»Når man hører om disse skyderier, begynder nyhedsreportagerne altid med ordene ’det her er en søvnig lille by, og ingen havde forestillet sig, at den slags kunne ske her’«, siger Thweatt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce