Brown frygter nyt Rwanda i Congo

Gordon Brown er ligesom Den Afrikanske Union bekymret over udviklingen i Congo, hvor 1,6 millioner meldes på flugt.

Internationalt

Det internationale samfund bør ikke tillade, at Den Demokratiske Republik Congo udvikler sig til et nyt Rwanda.

Sådan lyder advarslen fra den britiske premierminister, Gordon Brown.

Diplomatisk mission

Imens var hans udenrigsminister, David Miliband, sammen med sin franske kollega og EU-formand, Bernard Kouchner, på diplomatisk mission i det centrale Afrika for at presse lokale ledere til at støtte en skrøbelig våbenhvile omkring Goma i det østlige DRCongo, hvor tusinder er flygtet fra tutsioprøreres fremmarch.

»Våbenhvilen skal styrkes. Selv om krisen måske bliver inddæmmet på kort sigt, vil den vende tilbage uden en ny energisk og fælles politisk indsats«, udtaler Kouchner og Miliband.

I Dar-es-Salaam i Tanzania mødtes de i dag med Den Afrikanske Unions formand, Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete, som er ved at forberede et topmøde om krisen og udtrykte alvorlig bekymring.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce