Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JIM MONE/AP
Foto: JIM MONE/AP

Komikeren og forfatteren Al Franken er i dødt løb med sin modstander i kampen om en plads i Senatet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Komiker er centrum for valggyser

Tre pladser i Senatet mangler stadig af blive afgjort i valgkampen, hvor en rapkæftet komiker er med i dødt løb.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For at kontrollere Senatet, som er den ene halvdel af den amerikanske lovgivende forsamling, skal man have minimum 51 pladser.

På nuværende tidspunkt har demokraterne 57, republikanerne 40, og tre pladser mangler stadig at blive afgjort.

Kan opnå magisk flertal Inden for de sidste par dage har fintællinger genoplivet den demokratiske drøm om at nå op på de magiske 60 pladser og opnå et 'filibusterfrit flertal'.

Med en såkaldt filibuster - eller forhalingsstrategi - kan en senator tale, så længe han eller hun orker det, og dermed udsætte vedtagelsen af et lovforslag.

Kun et flertal på 60 af Senatets 100 medlemmer kan hindre en filibuster.

»For en dag siden var retsmedicineren parat til at underskrive dødsattesten for 60 - og nu er den tilbage på respirator«, siger Jennifer Duffy, senat-analytiker fra det uafhængige Cook Political Report, til politik-sitet Politico.

Dødt løb for komiker
Den mest kontroversielle plads i Senatet har udspring i staten Minnesota.

Her er demokraten, komikeren og forfatteren Al Franken nemlig så tæt på sin republikanske modstander, at der skal foretages en omtælling i hele staten.

Ud af godt 2,4 millioner stemmer er Al Franken kun ca. 200 stemmer bagud til Norm Coleman, inden omtællingen går i gang.

Muligt, men usandsynligt
I Alaska har demokraten Mark Begich et lille forspring til republikaneren Ted Stevens.

Omvendt ser det ud i Georgia, hvor republikaneren Saxby Chambliss har et snævert forspring til demokraten Jim Martin.

»Når vi op på 60 pladser? Jeg har det samme svar i dag, som jeg havde dagen før valgdagen. Det er muligt, men ikke sandsynligt«, siger Charles Schumer fra demokraternes udvalg for senatorernes valgkampagne.

Revser højrefløjen

Det er første gang, at den 57-årige komiker Al Franken stiller op som senator.

Han har igennem flere år ført en kamp mod de amerikanske mediers mest højreorienterede repræsentanter, som f.eks. Rush Limbaugh, Sean Hannity, Bill O'Reilly og Ann Coulter.

Blandt hans bestsellere finder man titlerne »Rush Limbaugh er en stor, fed idiot« og »Løgne, og de lyvende løgnere, som fortæller dem: Et fair og afbalanceret blik på højrefløjen«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden