Et medlem af Hamas går forbi en offentlig bygning, der blev ramt af det israelske luftangreb.
Foto: MAJED HAMDAN/AP

Et medlem af Hamas går forbi en offentlig bygning, der blev ramt af det israelske luftangreb.

Internationalt

Israel gør klar til invasion af Gaza

Nye angreb rammer moske og tv-station. Israelsk militær rasler fortsat med sablerne med massiv oprustning på jorden.

Internationalt

Langs grænsen til Gaza-striben står der hundredvis af kampklare israelske soldater.

De gør klar til en invasion af Gaza-striben, der siden midten af 2007 har været kontrolleret af den militante gruppe Hamas.

Det oplyser flere talsmænd fra militæret til al-Jazeera og AP.

Israel vil gøre alt Dagen efter et af de voldsomste angreb mod Hamas i årtier, hvor 271 palæstinensere mistede livet og 400 blev såret, tegner intet på, at krigen mellem Israel og Hamas er ovre.

Selv om det ikke vides, om Israel reelt vil gennemføre et angreb via landjorden, understreger Israels forsvarsminister Ehud Barak, at Israel er parate til at gøre »hvad som helst«.

»Hvis det er nødvendigt at sætte soldater på landjorden ind for at forsvare vores borgere, så vil vi gøre det«, siger Ehud Barak ifølge en talsmand, som AP har talt med.

Moské ramt af Israel
Imens rygterne således svirrer om en regulær israelsk invasion af Gaza, fortsætter angrebene fra luften. I nat blev en moske og en tv-station ramt, skriver nyhedstjenesten al-Jazeera.

Øjenvidner oplyser til al-Jazeera, at der her til morgen blev trukket to lig ud af moskeen, der ligger i Gaza By, hovedbyen i Gazastriben.

Den ramte tv-station, al-Aqsa TV, fortsatte med at sende via en mobil sender, selv om stationens hovedkontorer blev ødelagt ved angrebet.

De israelske angreb går efter Hamas-relaterede mål og er officielt en reaktion på angreb mod civile fra Gazastriben og ind i Israel.

Mindst 15 civile er blevet dræbt
De omkomne efter luftangrebene er dog også civile – ifølge nyhedsbureauet AP blev mindst 15 civile dræbt ved gårsdagens angreb.

Nogle af de israelske bomber ramte i tæt befolkede områder på et tidspunkt, hvor studerende var på vej ud fra skolebygninger, skriver nyhedsbureauet.

Angrebet kan fra israelsk side også være et forsøg på at svække Hamas, der på det seneste har øget sin politiske magt, .

FN: Indstil volden

De voldsomme og blodige angreb er indtil videre kulminationen på en stadig mere anspændt situation i området, siden en våbenhvile mellem Israel og Hamas udløb 19. december.

Umiddelbart efter angrebene mod Gaza By reagerede Hamas ved at sende raketter ind over grænsen til Israel. En israeler blev dræbt og seks såret.

FN's Sikkerhedsråd indkaldte som følge af angrebene til hastemøde og har erklæret, at alle angreb i Gaza bør indstilles.

»Medlemmerne af Sikkerhedsrådet udtrykker dyb bekymring med eskaleringen af situationen i Gaza og opfordrer til øjeblikkeligt at indstille al vold«, lyder det fra rådet i New York.

USA's præsident George W. Bush har erklæret, at Hamas har provokeret Israel til at angribe Gaza, skriver New York Times.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce