Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MOSHE MILNER/AP
Foto: MOSHE MILNER/AP

Israels premierminister Ehud Olmert under et besøg på en militær flyveplads i det sydlige Israel. Han har foreløbig afvist forslaget om en to-dages våbenhvile.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Våbenhvile splitter Israels regering

Premierministeren og også Hamas afviser forslaget om en midlertidig pause i kamphandlingerne, mens Israels forsvarsminister er positiv.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dødstallene stiger og krigen i Gaza fortsætter, mens forvirringen er total ovenpå rygter om en mulig to-dages våbenhvile.

Det er den franske udenrigsminister, Bernard Kouchner, der som repræsentant for EU har foreslået en »humanitær pause«, der skal gøre det muligt at bringe nødhjælp ind i Gaza.

Og mens den israelske forsvarsminister Ehud Barak og velfærdsminister Isaac Herzog skulle være positive over for forslaget, så meldes premierminister Ehud Olmert, indenrigsminister Binyamin Ben-Eliezer og den israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet at være afvisende.

Israel klar til landoffensiv Tvivlen ryddes muligvis af bordet i morgen, når et afgørende israelsk topmøde skal tage stilling til våbenhvile eller en massiv landinvasion af Gaza.

Regeringen har givet tilladelse til at kontakte yderligere 2.500 reservesoldater, ovenpå de 6.500 soldater, som der blev givet grønt lys for tidligere på ugen.

Olmert har afvist våbenhvile
Forsvarsminister Ehud Baraks talsmand Moshe Ronen har ifølge Ritzau sagt, at ministeren er imødekommende over for forslage om en 48 timers våbenhvile.

Men premierminister Ehud Olmert har foreløbig afvist ønsket om en to-dages våbenhvile.

»Offensiven i Gaza er begyndt og vil ikke ende før vi når vores mål. Vi følger vores plan«, sagde han ifølge den israelske netavis haaretz.com.

Hans talsmand Mark Regev har til gengæld sagt, at Israel gerne vil se »konvoj efter konvoj med nødhjælp, og vi er villige til at arbejde tæt sammen med det internationale samfund for at nå det mål«.

Vil fastholde presset på Hamas
Men:

»Samtidig er det vigtigt at fastholde presset på Hamas, og ikke give dem et pusterum til at reorganisere sig«, sagde Mark Regev.

Samme holdning har indenrigsminister Binyamin Ben-Eliezer også givet udtryk for.

»Hamas har ikke lidt nok af de seneste bombninger« sagde han.

Hamas afviser våbenhvile

Ifølge det israelske medie Ynet har en højtstående Hamas-kilde sagt, at de har afvist det mulige israelske initiativ.

»Dette tilbud er først og fremmest i Israels interesse for at hjælpe sig selv ud af den svære situation, de har bragt sig selv i de sidste to dage. Vi vil holde igen med skyderiet, når det passer os. Foreløbig afholder vores martyrers blod os fra at acceptere tilbuddet«, siger han.

Hundredevis af døde Over 370 palæstinensere har mistet livet under offensiven, heriblandt 39 børn. Over 1.700 er såret, siger palæstinensiske lægekilder ifølge Ritzau.

I Israel er fire civile blevet dræbt af de raketter, Hamas har sendt over grænsen. Adskillige andre er såret.

USA, FN, EU og Rusland har alle appeleret om en »øjeblikkelig våbenhvile, der bliver fuldt respekteret«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden