Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DAVID GUTTENFELDER/AP
Foto: DAVID GUTTENFELDER/AP

Ti terrorister stod bag angrebene i Mumbai. De ni døde, mens den ene, en 21-årig mand, blev taget til fange. Arkivfoto.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Terroristers lig rådner op i Mumbai

Indiske muslimer nægter at begrave de ni terrorister, der dræbte 179 uskyldige mennesker sidst i november.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ligene af de ni militante islamister, der stod bag terrorangrebene i Mumbai i november, befinder sig i et lighus, ejet af de indiske myndigheder.

Og der kan de meget vel få lov at ligge en rum tid, for Indiens muslimer nægter at lade terroristerne blive begravet.

»Vi tror stærkt på, at terrorister ikke har nogen religion, og derfor fortjener de heller ikke en begravelse. Mennesker, der slår uskyldige ihjel, kan ikke blive begravet. I hvert fald ikke i indisk jord. Lad Pakistan tage dem hjem«, siger Zaheer Abbas Rizvi fra organisationen 'All India Shia Personal Law Board', der repræsenterer indiske shiamuslimers rettigheder til nyhedsbureauet Reuters.

Indiens vice-indenrigsminister Shakeel Ahmad og embedsmænd fra den indiske regering har udtalt, at der er stærke beviser på, at alle 10 terrorister kommer fra Pakistan, hvor de angiveligt skulle have modtaget militær træning og ordrer til at udføre angrebene i Mumbai.

Indien vil have Pakistans hjælp

Der bor 140 millioner muslimer i Indien, og tusinder af dem har deltaget i demonstrationer mod terrorangrebene 26. til 29. november.

»Vi har også mistet vores børn i Mumbai-angrebene. Som indere deler vi sorgen og kræver retfærdighed«, siger generalsekretær Mehmood Daryabadi fra den indflydelsesrige muslimske organisation Ulema-rådet til Reuters.

Indtil nu har Indiens regering undgået at forholde sig til det prekære spørgsmål om terroristernes begravelse med henvisning til, at ligene skulle bruges i efterforskningen.

Samtidig har landet forsøgt at overtale Pakistan til at hjemtage de døde terrorister, men indtil videre forgæves.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden