Ruslands statsejede gasfirma Gazprom har lukket for leverancerne til Ukraine, fordi de to lande er uenige om nye gaspriser og gammel gæld. Arkivfoto.
Foto: SERGEI CHUZAVKOV/AP

Ruslands statsejede gasfirma Gazprom har lukket for leverancerne til Ukraine, fordi de to lande er uenige om nye gaspriser og gammel gæld. Arkivfoto.

Internationalt

Danmark bliver afhængig af russisk gas

Danske forbrugere vil blive afhængige af russisk gas, men der er ingen grund til bekymring, siger det danske energiselskab DONG.

Internationalt

På trods af, at uenigheder mellem Rusland og Ukraine kan true gasleverancerne til Europa, har DONG indgået en langsigtet aftale om gashandel mellem Danmark og det statsejede, russiske gasfirma Gazprom.

DONG skal fra 2011 aftage mindst en milliard kubikmeter russisk gas om året i 20 år, svarende til en fjerdedel af det årlige gasforbrug i Danmark.

Til gengæld skal DONG gennem Langeled-ledningen i Nordsøen levere 600 millioner kubikmeter gas årligt i 15 år fra et norsk gasfelt til et af Gazproms datterselskaber på det britiske marked.

Danske felter tømmes »Vi vurderer, at det russiske gasselskab er en god leverandør, der ikke har givet sine europæiske kunder nævneværdige problemer gennem de seneste 30 år«, siger koncerndirektør i DONG, Kurt Bligaard Pedersen, om aftalen, der blev indgået i 2006 og træder i kraft i 2011.

De danske gasfelter i Nordsøen producerer i øjeblikket dobbelt så meget naturgas, som vi selv bruger, men ifølge DONG er felternes udbytte på vej ned. Aftalen med det russiske selskab Gazprom skal være med til at øge forsyningssikkerheden i fremtiden.

Dansk aftale med Rusland på trods af krise
Ideen med både at købe og sælge gas er opstået, fordi Gazprom har kunder på det engelske marked og mangler gasledninger til landet. Det er her, Danmark kan træde til som leverandør.

Aftalen med det russiske gasselskab blev lavet efter en tidligere krise mellem Rusland og Ukraine i 2006 skabte uro på det europæiske gasmarked, men Kurt Bligaard Pedersen fra DONG er alligevel ikke bekymret over det fremtidige samarbejde.

»Rusland og Ukraine har tilsyneladende en voldsom konflikt kørende lige nu, men de danske forbrugere kan være helt rolige«, siger Kurt Bligaard Pedersen.

Tidligere konflikt gav problemer i Europa
Nytårsdag lukkede Rusland for gasleverancerne til nabolandet Ukraine, efter forhandlinger om nye gaspriser og gammel gæld mellem de to lande var brudt sammen.

I 2006 resulterede et tilsvarende konflikt i, at den europæiske gasforsyning blev ramt. De russiske gasledninger til Europa løber nemlig gennem Ukraine, og den gang valgte Ukraine at tappe af gassen, der var tiltænkt Europa.

Ukraine garanterer leverancer, Putin er uenig
Ruslands premierminister, Vladimir Putin, mener ifølge avisen The Times, at det kan ske igen:

»Vores ukrainske partnere har officielt orienteret os om, at landet vil blokere for gasleverancerne til Vesteuropa, hvis aftalen om gasforsyningen til Ukraine ikke falder på plads«, siger Vladimir Putin.

Ukraines præsident garanterer dog ifølge nyhedsbureauet AP, at gasleverancerne til Europa ikke vil blive bremset på ukrainsk territorium.

Prisen er steget for meget

Ifølge Vladimir Putin bunder konflikten med Ukraine i, at landet mener, prisen på gas er blevet for høj. Sidste år var den aftalte pris 950 kroner for 1.000 kubikmeter, mens Rusland i 2009 kræver en forhøjelse til 1.320 kroner.

Den almindelige markedspris ligger på næsten 2.210 kroner, men der er tradition for, at Ukraine får for en bedre pris mod at lade gasledningerne til Europa løbe gennem landet.

Ruslands forhold til Ukraine er blevet køligere, siden Ukraine begyndte at nærme sig EU og Nato. Sidste sommer blev situationen yderligere forværret, efter Moskva beskyldte de ukrainske ledere i at holde med Georgien i Ruslands konflikt med Syd-Ossetien.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden