Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JASON REDMOND/AP
Foto: JASON REDMOND/AP

Ivrige pressefotografer kravlede op på bilen, der bragte Nadya Suleman og 2 af hendes ottelinger hjem til huset i La Habra.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To ottelinger mødt af kaos ved hjemkomst

Den amerikanske kvinde, der i januar fødte ottelinger, har bragt de første af sine nyfødte hjem til deres seks søskende.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Noah og Isaiah - begge med mellemnavnet Angel - blev sent i går de første af USA's berømte ottelinger, der flyttede hjem til deres mor og seks søskende i La Habra i Californien.

Den 33-årige Nadya Suleman blev kendt verden over, da hun 26. januar fødte 8 børn som resultat af kunstig befrugtning.

Der var mødt flere hundrede journalister, pressefotografer og almindeligt nysgerrige op uden for huset, og der var kaotiske scener, da nogle af fotograferne hoppede op på bilen i forsøg på at få de bedst mulige billeder af mor og børn.

Ringede efter politiet Nadya Suleman siger i sin videodagbog, der løbende er blevet offentliggjort på hjemmesiden Radar Online, at optrinnet gjorde hende så bange, at hun ringede til politiet, da først hun var kommet ind i huset.

»Det var meget voldsommere, end jeg havde ventet. De omringede bilen fuldstændig. Jeg var virkelig, virkelig bekymret for alles sikkerhed«, siger Suleman i videoen.

Fødslen - der skete ni uger før termin - var kontroversiel, fordi Suleman er enlig, allerede har 6 børn i alderen 2-7 år, ikke har nogen indkomst og har fået opsat langt flere befrugtede æg end normalt ved behandling for barnløshed.

Enlig mor til 14

De første dage efter fødslen var moderen anonym. Siden hun stod frem, er Suleman blevet voldsomt kritiseret for sin beslutning om at ville opfostre så mange børn på egen hånd.

Også lægen, der stod for behandlingen, er blevet genstand for kritik, da det kom frem, at han også havde stået for den kunstige befrugtning forud for alle Sulemans øvrige fødsler.

Lægen, Mandhir Gupta fra hospitalet Kaiser Permanente, siger til nyhedsbureauet UPI, at Noahs og Isaiahs hjemkomst er »et lykkeligt øjeblik for os allesammen«.

De øvrige 6 spædbørn er stadig indlagt på Kaiser Permanente. Alle børnene tager på i vægt og får mælk på flaske.

Man kan læse mere om alle børnene på familiens hjemmeside , som Nadya Suleman bruger til at samle penge ind til familien.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden