Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
AL GRILLO/AP
Foto: AL GRILLO/AP

USA's militær har 1,4 millioner mænd og kvinder ansat. 2.923 af dem anmeldte sidste år et seksuelt overgreb.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere voldtægter blandt USA's soldater

På bare et år er antallet af registrerede seksualforbrydelser blandt USA's udsendte i Irak og Afghanistan er steget 26 pct.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvindelige amerikanske soldater, der gør tjeneste i Irak og Afghanistan, er mere i fare for at blive voldtaget af deres soldaterkammerater end for at blive slået ihjel af fjenden.

Det fremgår af det amerikanske forsvarsministeriums årlige rapport om voldtægt og seksuelle overgreb i egne rækker. Rapporten viser også en markant stigning i antallet af sager.

For hele USA's militær blev der sidste år registreret 2.923 sager om seksuelle overgreb. Det er 9 pct. flere end året før. Men for de udsendte i de to store krigsområder var stigningen på 26 pct. - fra 131 til 165 sager.

Kvinder, unge og alkohol Kaye Whitley, der er chef for Pentagons Kontor for Forebyggelse og Håndtering af Seksuel Vold, siger i en pressemeddelelse, at de højere tal »ikke nødvendigvis betyder, at antallet af seksuelle overgreb er steget«.

Ifølge forsvarsministriet kan de være udtryk for, at forsvaret har haft held med at få folk til faktisk at melde overgrebene.

Ligesom i det civile samfund er der et stort 'mørketal', og det er formentlig kun 10-20 pct. af de faktiske sager, der bliver meldt. Men i de kendte sager er det tydeligt, at ofrene især er kvinder, og at der er tale om yngre soldater, der er påvirket af alkohol.

Derfor forsøger militæret nu at køre en kampagne, der minder om kampagner mod spirituskørsel.

Kampagne mod voldtægt

»Hvis du ser en af dine kammerater servere alkohol for nogen for at drikke vedkommende fuld, så skulle du måske gå hen til ham og sige: Hvorfor venter du ikke, til hun er ædru?«, siger Whitley i et interview med forsvarets egen pressetjeneste.

Seksuelle overgreb inden for militæret førte sidste år til 317 sager i det militærretlige system. Det er 38 pct. af alle de sager, militærdomstolene behandlede og en stigning i forhold til året forinden, hvor det var 30 pct.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden