Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
M. SPENCER GREEN/AP
Foto: M. SPENCER GREEN/AP

Ronald Schupp (i midten) var en af dem, der protesterede foran Bank of America i torsdags. Derefter gik turen til AIG's hovedkontor. 'Jeg holder mit hår kort for ikke at komme til at rive det ud på grund af økonomien', står der på hans skilt.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

AIG-chefer betaler sig fra offentlig gabestok

Truslen om at blive stillet offentligt til skue får flere topchefer til at returnere deres udskældte millionbonusser.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Justitsministeren i staten New York har trukket i land på sin trussel om at offentliggøre navnene på, hvem blandt forsikringsgiganten AIG's topchefer, der har fået hvor meget i bonus.

Foreløbig 15 af de 20, der har fået de største af de udskældte millionbonusser, har lovet at betale alle pengene tilbage.

Til gengæld lover justitsminister Andrew Cuomo nu, at deres navne vil blive fjernet, hvis han som tidligere antydet offentliggør listen over de omkring 400 AIG-ansatte, der trods AIG's økonomiske kvaler har fået tilsammen 900 millioner kroner i bonus i marts.

»Hvis en person betaler pengene tilbage, tror jeg ikke, offentligheden har interesse i, at vi frigiver navnene«, siger Cuomo.

Bonuspengene er blevet udbetalt samtidig med, at den amerikanske stat har givet forsikringsgiganten næsten 1.000 milliarder kroner i støtte for at afværge en konkurs.

Nogle nægter, andre tænker stadig Justitsminister Cuomo siger, at der blandt de fem topchefer, der foreløbig ikke har lovet at betale penge tilbage, er folk, der nægter. Der er dog også nogle, der stadig tænker, og andre han endnu ikke har kunnet få kontakt til.

Forsøget på at få pengene tilbage er rettet mod samtlige de omkring 400, der fik udbetalt bonus 15. marts.

De foreløbige tilsagn gælder 274 millioner kroner, men Cuomo håber, at han med tiden kan skaffe alle de 438 millioner tilbage, der er udbetalt til ansatte i USA.

Bonuspengene er udbetalt i portioner på mellem 5.500 og over 32 millioner kroner.

Bonusordninger er en etableret del af lønsystemet i amerikanske finansvirksomheder, hvor selve lønnen kan være relativt beskeden, men altså bliver suppleret med store bonusbeløb omkring årsskiftet.

AIG's ledelse har sagt, at man som virksomhed ikke kan hente pengene tilbage, fordi de er garanteret i medarbejdernes kontrakter.

Halvdelen af pengene er i udlandet
Resten af bonuspengene - 465 millioner - er betalt til ansatte i udlandet, og dem har de amerikanske myndigheder ingen mulighed for at kræve tilbagebetalt.

Ifølge avisen New York Times er der dog mindst to topchefer fra AIG's store kontor i London, der frivilligt har returneret deres bonuspenge.

Kongressen tøver med særskat

Løftet om tilbagebetaling får også den amerikanske kongres til at tøve med et kontroversielt lovindgreb, der vil trække 90 procent i skat af bonuspengene.

Præsident Barack Obama har gjort det klart, at han er skeptisk over for den skrappe særskat.

»Vi kan ikke regere på vrede. Lad os nu se, om ikke der er en måde at gøre det her på, som er både lovlig, i tråd med forfatningen og følger de almindelige retfærdighedsprincipper, uden at det forhindrer os i at få hele banksystemet tilbage på skinner«, sagde Obama forleden til tv-programmet '60 Minutes'.

Finansminister Timothy Geithner vidner senere i dag for den amerikanske kongres som led i kongressens granskning af regeringens håndtering af AIG.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden