0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kritiker af Kreml overfaldet i Moskva

Den russiske menneskerettighedsforkæmper Lev Ponomarevs tilstand er alvorlig, efter han blev slået ned i går.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
POLFOTO/Topfoto
Foto: POLFOTO/Topfoto

Lev Ponomarev fotograferet under en protestaktion i Moskva sidste år mod politiet fremfærd under demonstration. 'Fingrene væk fra de unge', står der på hans plakat.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En fremtrædende russisk menneskeretsforkæmper ligger på hospitalet efter et voldeligt overfald tirsdag aften i Moskva, rapporterer nyhedsbureauet Interfax og radio Moscow Echo.

Lev Ponomarev, der er en indædt kritiker af Kreml, blev overfaldet af tre personer nær sit hjem i den russiske hovedstad, siger en talsmand for Ponomarevs organisation, For Human Rights.

Talsmanden tilføjer, at Ponomarevs tilstand er »alvorlig«.

Hans datter, Jelena Liptser, oplyser til Interfax, at gerningsmændene kun har stjålet hendes fars mobiltelefon, og at overfaldet ikke havde karakter af et røveri.

»Men vi kender ikke det egentlige motiv til denne aggression«, sagde hun.

Følte sig forfulgt
Talsmanden fra For Human Rights siger, at Ponomarev for et par måneder siden bemærkede, at han blev forfulgt af nogen.

Såvel russiske som internationale menneskeretsorganisationer fordømmer mandagens overfald.

Aleksander Verkhovski, der er leder af organisationen Sova, kalder overfaldet en »alarmklokke«.

»Det ser ud til, at hans aktiviteter skadede en eller andens interesser«.

Flere overfald på aktivister
Rusland har i de seneste år oplevet flere brutale overfald og drab på blandt andet menneskeretsaktivister og regeringskritiske journalister. Mest opsigtvækkende var drabet på journalisten Anna Politkovskaja i oktober 2006.

ritzau/AFP

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu