Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER MORRISON/AP
Foto: PETER MORRISON/AP

Den 17-årige er den første, der formelt er blevet sigtet i forbindelse med de seneste ugers tre politiske mord i Nordirland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

17-årig i retten for politimord i Nordirland

Teenageren nægter sig skyldig og har under to ugers varetægtsfængsling ikke sagt et ord til politiet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 17-årig teenager er som den første blevet formelt sigtet i forbindelse med de seneste ugers opblussede vold i Nordirland.

Den 17-årige, hvis navn ikke er offentliggjort, fordi han er mindreårig, er sigtet for mordet på politibetjent Stephen Carroll, der blev skudt i ryggen 9. marts i byen Craigavon.

Drengen blev anholdt dagen efter mordet. Seks andre har været tilbageholdt i samme sag. To blev løsladt i aftes.

Hans forsvarer, Paddy Moriarty, sagde under et kort retsmøde i Lisburn, at hans klient afviser de fire anklager om mord, ulovlig våbenbesiddelse, indhentning af oplysninger til brug for terrorister og medlemskab af den forbudte organisation Continuity IRA.

Har forholdt sig tavs Den 17-årige selv udtalte sig ikke under retsmødet. Politiet siger, at man i hans hjem har fundet en Kalashnikov riffel med 26 patroner.

En af de betjente, der har været med til at afhøre samtlige de anholdte i sagen, sagde i retten, at de i løbet af de seneste 13 dage har forsøgt at afhøre den 17-årige »op mod 20 gange«, men at hans eneste svar har været at stirre ind i væggen eller op i loftet.

»Han nægtede at tale ved alle afhøringer«, sagde kriminalbetjent John Caldwell ifølge nyhedsbureauet AP.

Frygt for genoplivet konflikt

Mordet på den 48-årige betjent skete to dage, efter at to ubevæbnede soldater blev dræbt, da de kom ud for at tage imod pizzaer, der blev leveret til deres kaserne i Massereene.

Mordene har skabt frygt for, at den væbnede konflikt kan blusse op igen, efter at der har været relativt roligt, siden parterne indgik fredsaftale i 1997.

De anholdte menes at tilhøre udbrydergrupper fra den engang dominerende Irske Republikanske Hær, IRA.

Selve IRA har tilsluttet sig våbenhvilen, og bevægelsens tidligere politiske ledere - Gerry Adams og Martin McGuinness - er blandt de politikere, der har udtalt kraftig fordømmelse af mordene.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden