Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Afghanske kvinders rettigheder vil blive bombet tilbage med en ny lov, mener kritikere. Nu er loven sat i venteposition. (Arkivfoto)
Foto: ED WRAY/AP

Afghanske kvinders rettigheder vil blive bombet tilbage med en ny lov, mener kritikere. Nu er loven sat i venteposition. (Arkivfoto)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Afghanistan bremser omstridt voldtægtslov

Kontroversielt lovforslag, der skulle give mænd ret til sex og begrænse kvinders rettigheder, er bremset i Afghanistan.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den afghanske regering har trukket håndbremsen.

En række kontroversielle lovforslag, der fordømmes af vesten for at være kvindeundertrykkende, er ikke blevet vedtaget.

Præsident Hamid Karzai underskrev i sidste måned loven, som er ønsket af landets shiamuslimer, men loven - den såkaldte Shiamuslimske Person-Statuslov - træder ikke i kraft, før den er offentliggjort i regeringens lovtidende.

Og det er altså ikke sket endnu.

»Loven er ikke vedtaget og derfor ikke trådt i kraft«, siger en talsmand for det afghanske udenrigsministerium, Sultan Ahmad Baheen.

Ret til sex Ifølge den afghanske regering bliver lovforslaget ændret, hvis forslaget strider imod kvinders rettigheder.

Og det gør den, mener kritikere i den vestlige verden.

Loven, der gælder for landets cirka 15 procent shiamuslimer, forbyder blandt andet kvinder at søge arbejde, uddannelse eller besøge en læge, hvis de ikke har fået lov af deres ægtefælle, og den giver også ægtemanden ret til sex med konen hver fjerde nat.

»Justitsministeriet er ved at gennemgå loven for at sikre, at den opfylder Afghanistans forpligtelser over for konventioner om menneskerettigheder og kvinders rettigheder, siger talsmand Sultan Ahmad Baheen ifølge Ritzau Bureau.

Obama kritiserer

FN har kritiseret loven som en legalisering af, at mænd må voldtage deres kvinder, og lørdag var Nato's topledere enige i kritikken.

»Vi mener, at det er vigtigt at tage hensyn til lokal kultur, men vi mener også, at der findes visse principper, som alle nationer bør efterleve. Respekt for kvinder og respekt for deres frihed og integritet er et vigtigt princip«, sagde den amerikanske præsident Barack Obama.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden