kontrollen med store landområder i Afrika bliver givet til spotpris til udenlandske investorer. Det kan ende med at ramme de lokale hårdt. Arkivfoto.
Foto: Thomas Borberg

kontrollen med store landområder i Afrika bliver givet til spotpris til udenlandske investorer. Det kan ende med at ramme de lokale hårdt. Arkivfoto.

Internationalt

Desperat Afrika giver jorden væk

Sydkoreas industrier, Saudi-Arabiens sheiker og Sydafrikas farmere overtager enorme landområder i Afrika.

Internationalt

Det lignede århundredets aftale, da 230 sydafrikanske farmere tidligere i år stillede sig i kø til et tilbud fra Republikken Congo.

For nul kroner i leje de næste 105 år kunne landmændene dele et landområde svarende til det dobbelte af Danmarks areal. Men siden nyheden om tilbuddet slap ud i februar, har ti andre afrikanske lande henvendt sig til Sydafrikas største landboorganisation, Agri SA, med lignende tilbud.

»Nogle af landene tilbyder endnu mere favorable vilkår«, siger Agri SA’s vicepræsident, Theo de Jager, til Politiken.

Sælges til spotpris eller foræres væk De Jagers oplevelser er en del af en større trend, som FN’s landbrugsorganisation, FAO, mandag dokumenterede med en ny rapport fra det britiske institut for miljø og udvikling. Store landområder på kontinentet bliver foræret væk eller solgt til spotpriser til udenlandske investorer.

I tilfældet Congo er det ifølge Theo de Jager indlysende, hvad congoleserne vil have til gengæld: fødevarer til landets egne borgere, skriver Politiken.

Congos eget ineffektive landbrug har drevet prisen på et kilo tomater i hovedstaden, Brazzaville, op i over 60 kroner. I andre afrikanske lande er investorerne rigere nationer som Saudi-Arabien og Sydkorea, der i Afrika vil dyrke afgrøder til fødevarer og biobrændstof til deres egne hjemmemarkeder.

Heri lurer der ifølge den nye FN-rapport en risiko for at få »de dårlige gamle dages kolonialisme tilbage«.

Begrænset udbytte til de lokale

De afrikanske landes udbytte i form af blandt andet job kan være begrænset, og lokale kan få krænket deres landrettigheder.

»Der både er risici og muligheder. Men mange forhold i aftalerne skal typisk ændres, for at de bliver til fordel for lokalbefolkningen«, siger en af rapportens forfattere, Lorenzo Cotula, til Politiken.

Men FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, opfordrede i forbindelse med et læsermøde på Politiken i går til at opveje fordele og ulemper:

»Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er et problem, at man investerer eller forsøger at forholde sig til fremtidens alvorlige problemer med fødevaresikkerhed«, sagde Ban Ki-moon på mødet.

Jordaftale kostede præsident jobbet Men det internationale rykind har allerede skabt konflikter.

På Madagaskar var præsident Marc Ravalomananas løfter om at lease en million hektar til den sydkoreanske Daewoo-koncern medvirkende til, at han i marts blev presset ud med militærets hjælp.

Hans efterfølger, Andry Rajoelina, annullerede derpå aftalen.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden