Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Billede fra videoen, der er gået verden rundt, af en ung, iransk kvinde, der forbløder på åben gade.

Billede fra videoen, der er gået verden rundt, af en ung, iransk kvinde, der forbløder på åben gade.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Video viser Neda kort før skuddet

Flere informationer dukker op om den iranske pige, hvis død har rørt og oprørt netbrugere verden over.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis der findes ét videoklip, som vil blive husket fra protesterne efter valget i Iran, vil det være billederne af Neda, der forbløder på gaden.

Og selv om historien bag de gruopvækkende billeder, der formidles videre via utallige internetfora, endnu ikke er endelig bekræftet, dukker der flere og flere informationer op, der underbygger den.

SE INDSLAG PÅ POLITIKEN.TV Iran-rædsler strømmer ud på Youtube(den unge kvindes ansigt er sløret af hensyn til offeret)

Senest er en video dukket op på Youtube, der angiveligt viser Neda og hendes far til demonstration, kort før Neda dræbes af en snigskytte.

Faderen er i blåstribet bluse, og hans datter står klædt i sort til venstre for ham.

SE VIDEO PÅ YOUTUBENeda og hendes fader set inden drabet (eksternt link)

Dukkede op i lørdags
Neda har fået nærmest ikonisk status blandt demonstranter og sympatisører til oprøret i Iran, der blev indledt efter Ahmadinejads proklamerede valgsejr i fredags, men som siden er blevet til en generel kritik af præstestyret.

Den første video af den unge iranske pige dukkede op i lørdags, og fik øjeblikkeligt sit eget liv på internettet. Senere fulgte et andet klip, der viste samme episode.

»Neda, bliv hos mig«
Optagelserne viser Neda, der falder sammen på gaden. Der er en stor blodpøl ved hendes fødder, hendes øjne spiles op, og hun mister bevidstheden. Hun bløder kraftigt fra et tydeligt sår i brystet.

To mænd forsøger at holde hende i live, mens blødningen tager til, og folk omkring hende skriger. Den ene mand er iført en bluse tilsvarende den, som kan ses på de nye optagelser af Neda og hendes far forud for skuddet.

En af mændene siger: »Neda, du skal ikke være bange, du må ikke være bange. Neda, bliv hos mig. Neda, bliv hos mig«.

Læge som øjenvidne
Det første klip af episoden blev lagt på Twitter.com af en anonym bruger, der angav videoen som en optagelse fra samme dag, 20. juni.

Brugeren hævdede at have været til stede, da Neda blev skudt, og forklarer følgende:

»En ung kvinde blev skudt, mens hun stod ved siden af sin far, der stod og så på demonstrationen, af et medlem af basij, der gemte sig på taget af en civil bygning. Han havde et klart sigte på pigen og kunne ikke ramme forbi. Alligevel sigtede han mod hendes hjerte«, skriver brugeren.

Og fortsætter:

»Jeg er læge, så jeg skyndte mig at løbe over for at redde hende. Men skudsåret var så alvorligt, at kuglen havde eksploderet inde i brystet på hende, og hun døde på under to minutter«.

»Protesterne foregik omkring en kilometer væk, på hovedgaden, og nogle af demonstranterne løb væk fra tåregas, der blev kastet imod dem, mod Salehi St. Videoklippet er filmet af min ven, der stod ved siden af os. Lad verden vide, hvad der sker«, lyder det.

Refereres igen og igen

Lægens øjenvidneberetning er blevet gengivet igen og igen på internettet i sin fulde ordlyd.

Et af de mange steder, hvor beretningen kan læses i fuld ordlængde, er på bloggen Information-is-the-coolest.com, der har lavet en form for wikipedia-opslag om Neda.

LÆS uofficiel temaside om Neda(eksternt link)

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden