Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
EUGENE HOSHIKO/AP
Foto: EUGENE HOSHIKO/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Q & A om Kinas urolige region Xinjiang

Hvad er problemerne i Kinas Xinjiang-provins, og er uighurerne virkelig terrorister? Politiken.dk stiller og besvarer spørgsmål om den kinesiske provins.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvem er uighurerne, som Kina hævder står bag planlagte terrorangreb? Uighurerne er en tyrkisk-talende befolkningsgruppe og Kinas største enkeltminoritet (ca. ti millioner, altså flere end tibetanerne). Stort set alle uighurer er bosiddende i Xinjiang, dog er nogle tusinder i tidens løb flygtet eller fordrevet til de naborepublikker, der indtil 1991 var en del af Sovjetunionen.

Hvordan blev Xinjiang-provinsen en del af Kina?
Kinas sidste kejserdømme indlemmede Xinjiang som en provins i 1884. På kinesisk betyder Xinjiang ’nyt territorium’. Da Republikken Kina blev oprettet 1912, kom regionen ind i nogle årtier med stor ustabilitet. 1933 udråbte nationalistiske uighurer Republikken Øst-Turkestan (af nogle kaldet Uighuristan), men denne statsdannelse faldt hurtigt fra hinanden og efter et par år tog en kinesisk krigsherre kontrollen med området.

I 1944 blev en ny Øst-turkestansk republik oprettet med støtte fra Sovjetunionen. Med kommunisternes sejr i den kinesiske borgerkrig fem år senere blev Xinjiang taget tilbage af Kina, som hævder, at der var tale om en ’fredelig befrielse’. Dette bestrides af uighurernes uafhængighedsgrupper, som hævder, at der var tale om en invasion og en erobringskrig.

Hvad skete der med uighurerne?
I 1955 fik Xinjiang status som ’selvstyrende region’ i Kina i stedet for provins, men der er intet reelt i ordet selvstyre. Centralmagten (Beijing) styrer alt. Uafhængighedsaktivisterne siger, at tre ud af fire indbyggere i regionen i 1949 var uighurer og at tallet i dag er faldet til under halvdelen. Befolkningstallet er på knap 20 millioner, men med et område på 1,6 mio. kvadratkilometer er befolkningstætheden meget tynd.

Områdets strategiske betydning blev understreget i 1960’erne: Titusinder af uighurer flygtede over grænsen til Sovjetunionen i 1962 som følge af sult og politisk forfølgelse og ikke mindst den kinesisk-sovjetiske strid. Kinas største og vigtigste lokalitet for atomare prøvesprængninger ligger i Xinjiang.

Findes der terror i Xinjiang?
I kølvandet på andre centralasiatiske folkeslags løsrivelse og uafhængighed efter Sovjetunionens sammenbrud har uighurernes uafhængighedskamp fået ny næring, ikke mindst også i lyset af en voksende kinesisk indvandring. Kinesiske arbejdere og teknikere, der flytter til Tibet og Xinjiang, får økonomiske belønninger for at flytte (mere i løn, skattefritagelse, etableringsstøtte).

Hvad går Kinas antiterrorpolitik ud på?
Kinesiske embedsmænd siger, at separatister påbegyndte en variant af 'jihad' (hellig krig) i begyndelsen af 1990erne. De nævner specifikt et terrorangreb i april 1990 i byen Baren, hvor 60 civile og politifolk skal være blevet dræbt.

Stadig ifølge officielle kinesiske oplysninger skal Taleban og al-Qaeda have påbegyndt direkte støtte til religiøst inspirerede terrornetværk i Xinjiang og flere af naborepublikkerne i 1996. Samme år tog Kina initiativ til Shanghai Cooperation Orginasation. Her har Kina involveret sine centralasiatiske naboer i et intensivt samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af terror.

Kina oprettede i 2001 en særlig national anti-terror koordinationsgruppe, som i dag har præsident og generalsekretær Hu Jintao som leder. Samtidig fik Kinas ministerium for offentlig sikkerhed sin særlige anti-terrorenhed. Hver eneste provinshovedstad i Kina har i dag en sådan anti-terror enhed, der råder over specialuddannede paramilitære styrker.

Og hvor står USA i dette?

Efter terrorangrebet på USA 11.9. 2001 fik Kina overtalt Bush-administrationen til at definere den øst-turkestanske uafhængighedsbevægelse som en terrorgruppe. Kinesiske embedsmænd understreger igen og igen, at Kina fortsætter med at være en del af den internationale anti-terror koalition. Samtidig understreges det officielle kinesiske synspunkt, at Beijing ikke anser den amerikanske krigsførelse i Irak som værende en del af kampen mod terror.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden