0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Analyse: Fogh har måske for meget x-factor

Tyrkerne protesterer, og amerikanerne tøver. Men måske er der mere, der taler mod Fogh som ny Nato-chef, mener Politikens udlandsredaktør.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Anders Fogh Rasmussen er højst sandsynligt ikke russernes yndlingspolitiker, og måske kan det være med til at spolere hans Natodrøm. (Arkivfoto)

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jo, Anders Fogh Rasmussen er vel stadig favorit til posten som Nato’s nye generalsekretær.

Jo, der er også en god chance for, at han bliver udpeget i forbindelse med weekendens Nato-topmøde i Strasbourg.

Men ... det er ikke sikkert.

For hvis ’x’ står for mængden af ubekendte forbehold, så er det næppe for meget at sige, at den danske statsminister lige nu har rigelig meget x-factor. Han er nemlig ikke bare et kontroversielt valg i forhold til Nato-stormagten Tyrkiet og andre dele af den muslimske verden.

Han har i perioder også haft et temmelig anstrengt forhold til en anden stormagt, som Nato og USA er nødt til at tage højde for og hurtigt kan blive endnu mere afhængig af: Rusland.

Det vender vi tilbage til.

Obama ønsker bedre forhold til Rusland
USA’s præsident, Obama, signalerede allerede under det netop afsluttede G20-topmøde i London, at han lægger stor vægt på et bedre forhold til Rusland. Allerede til sommer tager han til Moskva.

Hvor tidligere præsident George W. Bush stødte russerne fra sig med planer om missilskjold og støtte til anti-russiske kræfter i tidligere sovjetrepublikker som Ukraine og Georgien, har Barack Obama nemlig indset, at han har brug for russerne. Alle uenigheder til trods.

Det er der flere grunde til.

Den første vedrører krigen i Afghanistan, der ikke bare er vigtig i sig selv. Den kan også blive afgørende for noget så grundlæggende som Nato’s egen troværdighed.