0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyfon drukner landsbyer i Kina

Hundredevis af byer er oversvømmet og mere end 2.000 huse styrtet sammen efter kraftig tyfons hærgen i Kina i weekenden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
WU SHUIBIN/AP
Foto: WU SHUIBIN/AP

Kinas østkyst er ramt af voldsomme oversvømmelser. Her forsøger redningsfolk at hive en bil ud af vandmasserne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidlig mandag aftog tyfonen Morakot og blev nedgraderet til en tropisk storm.

Men inden da nåede den at oversvømme massevis af landsbyer og rive bygninger i grus på både Filippinerne, den kinesiske sydøstkyst og Taiwan, der har oplevet de værste oversvømmelser i 50 år.

Evakueringen virkede Morakot begyndte sin ødelæggende rejse i Sydøstasien fredag morgen, da den ramte det nordlige Filippinerne. Derefter ramte den Taiwan, og i går nåede den så Kina, hvor mere end en million mennesker var blevet evakueret.

Nyhedsbureauerne melder derfor indtil videre også kun om få dræbte i Kina trods ødelæggelsernes omfang, mens mindst 22 har mistet livet på Filippinerne og 12 i Taiwan. Alle steder meldes dog om yderligere mange savnet.

Afskåret fra omverdenen

Tyfonen ramte Kinas Fujian provins søndag eftermiddag med en vindstyrke på op til 119 kilometer i timen. Det kinesiske nyhedsbureau Xinhau skriver, at vinden hev træer op ad jorden og splintrede dem, mens flere tusind huse kollapsede i stormen.

Også hundredevis af landsbyer er oversvømmet, og myndighederne bruger i øjeblikket helikoptere til at droppe madrationer ned til indbyggerne. Mange af især bjergbyerne er også ramt af massive jordskred, der har ødelagt broer og veje og derfor afskåret indbyggerne fra omverdenen.

Japan blev mandag også ramt af en tyfon ved navn Etau, skriver AP. Den har også forårsaget oversvømmelser og jordskred, og ni personer meldes dræbt.

Læs mere: