En brandsårpatient fotograferet på Nasser-hospitalet i den sydlige del af Gaza-striben søndag. Lægerne vurderer at han kan være offer for hvid fosfor.
Foto: EYAD BABA/AP

En brandsårpatient fotograferet på Nasser-hospitalet i den sydlige del af Gaza-striben søndag. Lægerne vurderer at han kan være offer for hvid fosfor.

Internationalt

Israel bruger moderne rædselsvåben i Gaza

Topmoderne våben skal sikre Israel sejr. Læger ser usædvanligt voldsomme kvæstelser og uslukkelige brandsår.

Internationalt

Nogle ofre har fået hele underkroppen blæst væk i et næsten rent snit.

Andre af Gazas beboere har fået uslukkelige brandsår, som bliver ved med at brænde helt ind i knoglerne. Det er nogle af de læssioner, den isolerede landstribes overbelastede akutafdelinger ser på lig og sårede.

Årsagen til de mærkværdige kvæstelser er de rædselsvækkende våben, som bruges til at sikre sejren over noget mere lavteknologiske Hamas-tilhængere.

Dybe, smertefulde kemiske forbrændinger Et af de israelske våben er med efterhånden stor sikkerhed hvid fosfor, ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch og læger, som fortæller om ellers uforklarlige brandsår.

Hvid fosfor er et kemisk stof, der spontant bryder i brand ved kontakt med luft, og som kan bruges til at oplyse et område og til at udlægge et dække af røg, der kan skjule egne tropper.

Men hvid fosfor er også et stof, der hurtigt trænger gennem huden og forårsager dybe, smertefulde kemiske forbrændinger og ætsninger.

Hvid fosfor fortsætter med at brænde, indtil det er opbrugt og kan ikke slukkes med vand.

Ukontrollable tredjegradsforbrændinger
Søndag kunne BBC fortælle om omkring 60 kvæstede i et enkelt angreb, hvor en kvinde brændte ihjel, og andre 60 blev såret af brandsår eller inhalation af det ubehagelige stof.

»Disse mennesker blev brændt på kroppen på en måde, som kun kan skyldes hvid fosfor«, siger Dr. Yousef Abu Rish til BBC.

Muhammad Azayzeh, der arbejder på akutafdelingen ved al-Shifa hospitalet i Gaza by, har også set resultaterne af kemikaliet.

»Forbrændingerne er usædvanlige. De ligner ikke de forbrændinger, vi normalt ser. Det er tredjegradsforbrændinger, som vi ikke synes at kunne kontrollere«, siger han til britiske The Times.

Israel afviser ikke fosfor-beskyldninger
Der har været billeder af forkullede lig på nyhedskanalerne. De som overlever, sendes til Egypten som andre hårdt sårede.

Det er dog ikke altid nemt at få sårede ud af det belejrede krigsområde, og i hvert fald en person er ifølge CNN stadig indlagt i Gaza med dybe forbrændinger på over 47 procent af kroppen.

Indledningsvis nægtede Israel at bruge hvid fosfor i Gaza, men afslørende billeder af ventende gasgranater ved israelske stillinger affødte en ny forklaring.

»Hvilken som helst ammunition, som Israel bruger, overholder international lovgivning«, siger en talsmand, som dermed henviser til, at hvid fosfor kan bruges lovligt til at oplyse eller skærme tropper.

Hvid fosfor må til gengæld ikke bruges bevidst mod mennesker, civile eller militære. Den må heller ikke bruges, hvor mange mennesker er samlet.

Hele underkroppen blæst væk
Et andet våben, lægerne ser effekterne af i Gaza, er så nyt, at der endnu ikke er regler for brugen i Genève-konventionen.

»Vi (har) set skader fra en helt ny type våben, som giver en voldsom trykbølge, og som har blæst hele underkroppen væk på flere patienter«, sagde den nu hjemrejste norske læge i Gaza, Erik Fosse, til Norges Radio.

Der er tale om våbentypen DIME (Dense Inert Metal Explosive). Bomben eksploderer indenfor et meget lille område med voldsom effekt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ofre rammes af en sky af smeltet metal
Den er blevet beskrevet som en slags flyvende anti-personel bombe, og er fortsat under udvikling af USAs luftvåben.

Den er bestykket med, hvad der beskrives som mikroskopiske partikler af wolfram, kobber, zink og tin, der borer sig ind i ofret, men er så pulveragtigt, at det ikke kan registreres ved røntgen ifølge Information.

Med fragmenterne kommer en betydelig kræftrisiko over det næste halve år. Ofrene rammes af en sky af smeltet metal og mikrofragmenter, der river store stykker væv af ofrene eller river lemmer af dem.

»Folk bliver nærmest skåret i stykker. Og hvis de ikke bliver invalideret eller dør af skaderne, udvikler ofrene dødelig cancer«, siger Mads Gilbert, en anden norsk læge i Gaza, til det palæstinensiske Press TV.

Gazas befolkning er med i våbeneksperiment
Organisationen 'New Weapons Research Committee' som er baseret i Genoa i Italien, vurderer - lige som lægerne i Gaza - ifølge Middle East Times, at Israel »eksperimenterer med ukonventionelle våben på Gazas befolkning«.

Dens læger og forskere mener, at Israel bruger »hvid fosfor, dense inert metal explosive (DIME), vakuumbomber ( thermobaric bombs, red.) klyngebomber, uran ammunition, og eksperimenterer med helt nye våbentyper og måder at angribe med dem«.

Læger i Gaza ser ifølge avisen indre skader, som ikke dukker op på røntgenbilleder, og som ikke efterlader sår, men »spiser patienterne op indefra«.

Lægerne frygter derfor, at israelerne bruger kemiske eller endda biologiske våben mod Gazas indbyggere.

280 børn dræbt i offensiven

Chefen for FN's palæstinensiske flygtningeorganisation i Gaza, John Ging, er forfærdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg ser de afskyvækkende skader med egne øjne (...) og der bliver mange undersøgelser og udredninger, som skal laves«, siger John Ging.

Israels offensiv i Gaza kører nu på 18. døgn. Ifølge palæstinensiske læger er 909 palæstinensere døde. De 280 var børn og de 95 kvinder.

4.000 er blevet såret. Også 13 israelere er døde - de tre var civile.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce