Redaktør-enighed. Hverken Tøger Seidenfaden fra Politiken, Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende eller Jørn Mikkelsen fra Jyllands Posten vil denne gang genoptrykke Muhammed-tegningerne.

Redaktør-enighed. Hverken Tøger Seidenfaden fra Politiken, Lisbeth Knudsen fra Berlingske Tidende eller Jørn Mikkelsen fra Jyllands Posten vil denne gang genoptrykke Muhammed-tegningerne.

Internationalt

Muhammed-tegningerne bliver ikke genoptrykt

Ingen af chefredaktørerne på landets tre store dagblade går med genoptrykningsplaner efter ny terrortrussel mod Danmark.

Internationalt

Landets tre store dagblade har ikke planer om at ledsage dækningen af sagen om terrorplaner mod Jyllands-Posten og Kurt Westergaard med de berømte tegninger af profeten Muhammed.

Det siger de tre dagblades chefredaktører til politiken.dk.

LÆS OGSÅ

Situationen minder ellers en del om 13. februar sidste år, hvor 17 danske dagblade valgte at genoptrykke Muhammedtegningerne i kølvandet på mordtrusler på tegneren Kurt Westergaard.

Dengang vekslede argumenterne mellem almindelig journalistisk dokumentation og deciderede solidaritetsmanifestationer.

Men præmissen i dag har uanset argument ændret sig væsentligt, siger Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden.

Mellemøsten misforstod

Han understreger, at både Politiken og mange andre medier havde trykt tegningerne masser af gange før februar sidste år, hvor billedet med ét ændrede sig.

Indtil februar mente vi godt, at folk kunne kende forskel på journalistisk dokumentation og symbolske handlinger

»Det, der blev misforstået i internationale medier dengang og dermed også i Mellemøsten, var, at genoptrykningen skulle være sket som en bevidst, kollektiv og symbolsk handling. Det har det aldrig været fra Politikens side, men sådan blev det opfattet i Mellemøsten, hvor folk også fejlagtigt troede, at det var første gang, tegningerne blev genoptrykt«, siger Tøger Seidenfaden.

Blev fortørnet over genoptrykningen
Misforståelse eller ej, så var det tilsyneladende genoptrykningen af tegningerne i starten af året, der fik den ene af de to terrorsigtede fra Chicago til se rødt og indlede sine attentatplaner mod Danmark.

Den 49-årige havde ifølge anklageskriftet sammen med en 48-årig medsammensvoren planlagt at udføre et terrorangreb på Jyllands-Posten, men han havde også rekognosceret på andre befolkede steder såsom Hovedbanegården i København.

Derudover var planen at slå Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, og Kurt Westergaard ihjel.

Nye præmisser for dokumentationen
Sagen fra Chicago understreger ifølge Tøger Seidenfaden, at tilstandene har ændret sig, og at tingene ikke længere er sort/hvide.

»Indtil februar mente vi godt, at folk kunne kende forskel på journalistisk dokumentation og symbolske handlinger. Ingen herhjemme har klaget over det, når vi trykte tegningerne løbende, men efter den massive internationale misforståelse, har præmisserne selvfølgelig ændret sig en smule«, siger Tøger Seidenfaden, der derfor ikke ser nogen grund til at sætte tegningerne i avisen igen foreløbig.

Der går jo en grænse mellem journalistisk dokumentation og demonstrativ adfærd. Vi ønsker ikke det sidste

JP ønsker ikke at demonstrere
Den holdning deler Jyllands-Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen. Han er dog ligesom sin kollega på Politiken ikke vil afvise, at behovet kan opstå igen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men altså, vi har trykt de tegninger, jeg ved ikke hvor mange gange og i særdeleshed dén med turbanen og bomben. Og der går jo en grænse mellem journalistisk dokumentation og demonstrativ adfærd. Vi ønsker ikke det sidste, så det er en løbende debat, vi tager. Lige nu har vi ingen planer om det«, siger Jørn Mikkelsen.

Han afviser samtidig, at det på nogen måde var en fælles beslutning, da 17 danske aviser sidste år genoptrykte tegningerne.

»Det vil altid være en selvstændig beslutning på JP. Vi bliver ikke styret af andres luner, det har vi ikke gjort på noget tidspunkt i de fire år, sagen har kørt, og det gør vi heller ikke nu«, siger Jørn Mikkelsen.

Ytringsfrihed handler også om nationalt ansvar
På Berlingske Tidende vil chefredaktør Lisbeth Knudsen heller ikke på nuværende tidspunkt bringe tegningerne som dokumentation, som hun ellers var stor fortaler for i februar.

Det ville være en demonstration og ikke et udtryk for den fornødne ansvarlighed, som ytringsfrihed også handler om

Her kaldte hun genoptrykningen i Berlingske for »en klar og utvetydig tilkendegivelse af, at vi ikke i Danmark vil acceptere, at ytringsfriheden bliver spærret inde af eller taget som gidsel af religiøs fanatisme, uanset hvorfra den måtte komme, og uanset hvilken form den måtte have«.

I dag er meldingen en anden.

»Danmark er udsat for en meget konkret terrortrussel, og jeg mener ikke, det ville være forsvarligt i denne situation at optrykke tegningerne igen. Det ville være en demonstration og ikke et udtryk for den fornødne ansvarlighed, som ytringsfrihed også handler om. Det handler ikke kun om, at man skal kunne tale, skrive og tegne frit, men også om ansvarlighed i forhold til landets sikkerhed«, siger Lisbeth Knudsen.

Vil ikke fremprovokere galninge

Hun erkender, at situationen i princippet er den samme som i februar, hvor argumenterne ikke var til at tage fejl af. Men tingene ændrer sig en gang imellem.

Det ville være uansvarligt at fremprovokere andre galninge

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når et menneske tager billeder af et bladhus og en banegård med den hensigt at sprænge folk i luften, så er det slut. Det er dybt tragisk, at det skal være sådan, men det ville være uansvarligt at fremprovokere andre galninge til at gøre det samme«, siger Berlingskes chefredaktør.

Hvis det er argumentet for at undlade at bringe tegningerne, taber man så ikke kampen for den højt besungne ytringsfrihed?

»Jo, det kan man måske godt sige, men jeg er nødt til at tage nogle konkrete hensyn til mine medarbejderes sikkerhed, som kommer i første række. Længere er den ikke«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce