0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dalai Lama udstiller asiatisk magtkamp

Den tibetanske leder besøger et omstridt område på grænsen til Tibet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Idoljagt. Unge buddhistmunke prøver at få et glimt af Dalai Lama ved hans ankomst til Tawangklostret i det nordøstlige Indien. Foto: Manish Swarup/AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tusindvis af buddhistmunke og begejstrede pilgrimme modtog Dalai Lama, da han fløj ind med helikopter til et tre dage langt besøg i det nordøstlige Indien.

Et besøg, som har skabt nye spændinger mellem verdens to folkerigeste lande, Kina og Indien.

Begge med over en milliard indbyggere – og begge med atomvåben.

En alvorlig provokation
Kineserne betragter nemlig besøget som en alvorlig provokation, der er langt mere alvorlig end statsminister Lars Løkke Rasmussens møde med Dalai Lama i maj: Kineserne hævder, at området, som lamaen besøger, ikke tilhører Indien, men Kina.

Besøget gælder et stort kloster i den nordøstlige indiske delstat Arunachel Pradesh, der grænser op til kinesisk Tibet. Dalai Lama flygtede fra Tibet for 50 år siden, efter at kineserne havde besat området. Regeringen i Beijing betragter den tibetanske eksilleder som en oprører.

Striden inddrager USA ...
Balladen om Dalai Lamas rejseplaner er kun det seneste stridspunkt mellem de to store naboer, som konkurrerer om regional dominans, både økonomisk, politisk og militært.

Det spil rækker videre end styrkeprøver langs den fælles grænse. Det handler også om politiske alliancer med nabolandene og med USA og Rusland.

Rivaliseringen mellem Kina og Indien er en udfordring for amerikanerne, som vil være venner med dem begge. Derfor vil den regionale situation også stå på dagsordenen, når USA’s præsident, Barack Obama, på sin asiatiske tur ankommer til Kina næste søndag og bliver til onsdag 18. december.

I forvejen har Indien nærmet sig USA gennem de seneste år. Og i næste måned skal premierminister Singh på besøg hos Obama i Washington for at markere det »voksende strategiske partnerskab«.

Sidste år lettede USA på restriktionerne, så Indien kunne importere atomteknologi til at bygge nye atomkraftværker, ligesom der blev givet lov til import af anden avanceret teknologi fra USA til Indien.

Til gengæld er amerikanske flyfabrikker med i konkurrencen om nye jagerfly til det indiske luftvåben, en ordre til omkring 50 milliarder kroner.

... og Rusland og Pakistan
Indien holder også forbindelsen varm til sin gamle allierede i nord, Rusland. De to lande har lige underskrevet to militære aftaler, blandt andet om levering af våben og fly over de næste ti år for 25 milliarder kroner.

Indien planlægger at bruge omkring 150 milliarder kroner over de næste fem år til at købe nye kampfly og andre moderne våbensystemer.

Den militære optrapning er rettet mod Kina, men også mod ærkefjenden Pakistan.

Indien og Pakistan har ført flere krige om den nordlige delstat Kashmir, der er splittet mellem de to lande, og som stadig er et konfrontationspunkt med store mængder militær på begge sider af grænsen.

Indien kæmper mod skæv handelsbalance
Pakistan får til gengæld hjælp af Kina, som derved lægger pres på Indien. Kineserne opfører et stort kraftværk i den pakistanske del af Kashmir, ligesom de bruger milliarder på andre projekter i Pakistan. Både Pakistans præsident, Asif Ali Zardari, og højtstående pakistanske militærfolk er jævnligt på besøg i Kina.

Trods rivaliseringen bliver Kina og Indien mere og mere økonomisk afhængige af hinanden. Samhandelen mellem de to lande nåede sidste år 250 milliarder kroner, hvoraf den kinesiske eksport udgør 75 procent.

Indien kæmper mod den skæve handelsbalance ved at indføre importrestriktioner på flere kinesiske varer, bl.a. legetøj, ligesom visumreglerne for kinesiske arbejdere er strammet.

Men det mest prekære problem er stridighederne langs den 3.500 km lange fælles grænse. Kina har på det seneste løst grænseproblemer diplomatisk med Rusland og Vietnam. Men trods 13 møder med Indien er der ikke sket fremskridt – trods regeringsledernes forsikringer om, at problemet skal løses gennem forhandling.

Grænsesoldaters drengestreger
Langs grænsen er det massivt militæropbud på begge sider. Kina gør krav på Arunachel Pradesh i Indien, mens Indien gør krav på en del af Himalaya i den kinesiske del af Ladakh.

Væbnede sammenstød er hidtil undgået. Men nogle steder patruljerer soldater fra de to lande på skift. Og for at drille hinanden skriver kineserne skrifttegn på klipperne i de indiske områder, ligesom de efterlader cigaretpakker og tomme øldåser. Dem samler inderne så op og bærer ind på kinesisk territorium, hvor de også smider deres eget skrald.

Åben krig er usandsynligt
Konfrontationerne mellem de to lande vil tage til i fremtiden i takt med, at Indien bliver stærkere og stærkere. Det er dog usandsynligt, at det vil føre til åben krig, vurderer Indiens tidligere udenrigsminister Lalit Mansingh over for nyhedsbureauet Reuters:

»Militær konfrontation giver ingen mening i det 21. århundrede«, siger han.

Og det vil Dalai Lama uden tvivl give ham ret i. Men vil kineserne?

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere