Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Advarsel. WHOs generaldirektør Margaret Chan understreger på et pressemøde i Geneve, at det er for tidligt at afskrive influenza A (H1N1) som en trussel.
Foto: LAURENT GILLIERON/AP

Advarsel. WHOs generaldirektør Margaret Chan understreger på et pressemøde i Geneve, at det er for tidligt at afskrive influenza A (H1N1) som en trussel.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

WHO advarer: H1N1-virus kan stadig blive en trussel

Pandemien med influenza A kan ikke betragtes som overstået endnu.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Glæd jer nu ikke for tidligt. Influenzapandemien er ikke slut

Sådan lyder advarslen fra dr. Margaret Chan, øverste chef for FNs sundhedsorganisation, WHO. Det oplyser BBC News.

Virus kan ændre sig Ifølge Margaret Chan er der stadig en risiko for, at selve virusset bag den globale epidemi, H1N1, kan mutere, altså ændre sig i en farligere retning.

Og så kan situationen blive voldsomt forværret. De nuværende vacciner er nemlig beregnet på netop den udgave af H1N1, der er kendt over hele kloden.

Pandemien er klart i aftagende i Nordamerika og Europa. Men der er øget aktivitet af influenza i mange østlige lande og i Egypten og Indien. Også i Kina kan pandemien blive en alvorlig trussel.

12.800 meldt døde
Foreløbig er det officielle antal dødsofre ifølge det europæiske center for sygdomsovervågning, ECDC, på omkring 12.800, heraf knap 1.900 i Europa.

Men det reelle antal menes at være væsentligt større.

LÆS

Der vil imidlertid ifølge Margaret Chan gå mindst to år, før det virkelige antal af ofre for influenzaen vil være kendt.

Eksperter overvåger virus
»Det er for tidligt at sige, at vi nu er ved slutningen af epidemien«, fastslår Margaret Chan.

Hun oplyser, at specialister vil overvåge pandemien i yderligere 6-12 måneder, fordi virus fortsat vil kunne mutere til en farligere form.

»Vi vil holde øje med virussen med et falkeblik«, siger Margaret Chan ifølge BBC.

Samtidig glæder WHOs topchef sig over, at pandemien har været mildere end frygtet. Det er »den bedste sundhedsnyhed i et årti«, siger Margaret Chan.

Vaccine til overs

Mange lande, herunder Danmark, ventes at få store mængder af vaccine til overs.

Ikke mindst fordi det i efterårets løb har vist sig, at en enkelt vaccination faktisk er tilstrækkeligt. Men lagrene var opbygget med henblik på, at alle skulle have to 'skud' hver.

LÆS ARTIKEL

WHO har af medicinalproducenter og regeringer fået løfte om donation af 190 millioner vaccinedoser til brug i lande, der ikke selv har råd til vaccinen.

De første sendinger af vaccine afgår til Aserbajdjan, Mongoliet og Afghanistan i næste måned.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden