Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Spotlys. Tv-journalister interviewer en nødhjælpsarbejder og en pårørende til et offer for jordskælvet.
Foto: GERALD HERBERT/AP

Spotlys. Tv-journalister interviewer en nødhjælpsarbejder og en pårørende til et offer for jordskælvet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

International redaktør: Pressen i Haiti er vigtig!

Hvordan kan journalister være på stedet før nødhjælpsarbejdere?

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jo mere presse, jo mere nødhjælp.

Sådan lyder ligningen, hvad angår katastrofeområder, siger Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner.

Det er en af grundene til, at det er vigtigt med journalister midt i humanitære katastrofer som den, der i øjeblikket udfolder sig på gruopvækkende vis i Haiti.

»Forestil dig en katastrofe, som ligger hen i et mediemørke. Det er helt sikkert ikke godt for ofrene i forhold til at skabe et folkeligt pres for nødhjælp. Det er meget lettere at fortrænge noget, du ikke har set«, siger han.

Priserne presses op Politiken har i øjeblikket journalist Stéphanie Surrugue og fotograf Peter Hove Olesen udsendt til Port-au-Prince.

De oplever, at deres tilstedeværelse påvirker omgivelserne ved eksempelvis, at de mange journalister i området får priserne til at stige.

»Det er et generelt problem, og det er ikke bare os, men også nødhjælpsarbejderne. For eksempel får nogle tolke langt mere i løn, end de ellers ville kunne få«, siger udlandsredaktøren. Og fortsætter:

»Men der er ikke kun den side af det. Vi skaber også noget købekraft ved at tilbyde et arbejde og en indkomst«.

I læserbreve og på debatfora har nogle folk undret sig over, at der er eksempler på, at journalisterne i Haiti har været på stedet før nødhjælpsarbejderne. Men det er ganske naturligt, siger Michael Jarlner.

»Det kan ikke sammenlignes. Nødhjælpsarbejderne er ofte afhængige af lastfly og den slags, mens vi i princippet kan tomle«, siger han.

Skal journalisten være nødhjælpsarbejder?

Et markant dilemma for journalister i katastrofeområder er, hvorvidt man skal hjælpe nødstedte ofre eller fokusere på arbejdet med at rapportere om katastrofen.

Noget, der tidligere har skabt stor debat på politiken.dk i forbindelse med fotograf Jørn Stjerneklars beretninger fra Rwanda.

LÆS

De første historier om journalister, der hjælper ofre for jordskælvet i Haiti, er også dukket op, blandt andet om en lægeuddannet journalist, der foretog en hjerneoperation.

LÆS ARTIKEL

Generelt er det dog ikke journalistens arbejde at hjælpe folk i nød, understreger Michael Jarlner

»Det er pressens opgave at oplyse om situationen og dermed om behovet for nødhjælp. Så er der andre, der har til opgave at give lægehjælp eller dele mad ud. Men man skal ikke tage fejl af, at situationen gør dybt, dybt indtryk på de pressefolk, der er der. Det skal ikke forstås som om, at vi er ofre, men vi sætter meget på spil rent personligt ved at være der«, siger han.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden