Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
REMY DE LA MAUVINIERE/AP
Foto: REMY DE LA MAUVINIERE/AP

Kattepine. EU's præsident Herman Van Romouy (i midten) kan løbe ind i problemer i Bruxelles. Det skyldes, at Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy (til venstre) er i gang med at bryde EU's regler.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-parlamentet: 18 nye medlemmer må vente

Slagsmål om demokratiske procedurer er på vej mellem medlemstaterne og Europaparlamentet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

18 pladser i EU's største, demokratiske institution Europaparlamentet er på vej til at skabe et ægte EU-slagsmål.

Mens nogle lande sørgede for at vælge ekstra kandidater ved Europaparlamentsvalget i juni 2009, så har Frankrig bebudet, at de ganske enkelt vil håndplukke deres to nye parlamentsmedlemmer fra den franske, nationale forsamling.

Det er i strid med reglerne i Lissabontraktaten, og derfor råber EU-parlamentet nu vagt i gevær.

Tyskland spænder ben Lissabontraktatens indlemmelse af 18 nye medlemmer i parlamentet giver otte lande et ekstra parlamentsmedlem, mens tre lande får to ekstra mandater. Spanien vinder fire ekstra mandater ved udvidelsen af parlamentet.

De 18 pladser i parlamentet skal oprettes som følge af Lissabontraktaten, der trådte i kraft 1. december 2009. Dermed stiger antallet af medlemmer fra 736 til 754.

Men de 754 mandater er tre mere, end de 751 mandater, der er aftalt landene imellem i Lissabontraktaten. Det skyldes, at Tyskland ikke vil afstå tre parlamentsmedlemmer før næste parlamentsvalg i 2014, og derfor er der nu optræk til ballade på de bonede gulve i Bruxelles.

Med Frankrigs alternative udvælgelsesprocedure af deres to parlamentsmedlemmer er parlamentet klar til at blokere.

»Jeg er af den overbevisning, at det er et tilstrækkelig brud på de demokratiske spilleregler i parlamentet til, at vi skal afholde et konvent forud for en regeringskonference for at diskutere sagen yderligere«, siger det højt respekterede, engelske parlamentsmedlem Andrew Duff til netavisen EUobserver.

Spanien, som har EU-formandskabet netop nu, ønsker en hurtig, midlertidig udvidelse, da de har mest på spil med fire nye parlamentsmedlemmer, der står klar til at rejse til Bruxelles.

Rompuy vil undgå EU-konvent
EU's præsident Herman Van Rompuy har bedt Europaparlamentet om at afholde sig fra at forlange et konvent forud for indlemmelsen af de 18 nye parlamentsmedlemmer, der skal findes plads til i Europaparlamentet.

Herman Van Rompuy ønsker i stedet, at medlemslandene diskuterer sagen på en regeringskonference blandt medlemslandene, hvilket vil gøre forhandlingerne mindre omfattende.

Præsident Rompuy skal styre EU

Hvis parlamentet insisterer på et konvent, vil det kræve, at repræsentanter fra EU-kommissionen, Europaparlamentet, de nationale parlamenter og medlemslandene mødes for at nå til enighed om midlertidige ændringer af Lissabontraktaten, og sådan et konvent kan åbne op for, at mange andre problemstillinger kommer frem af mørket.

Det første EU-konvent blev indkaldt i 2001, da de første tiltag til en EU-forfatningstraktat så dagens lys.

De forhandlinger trak som bekendt ud i otte år, hvorefter Europas 27 medlemsstater - med Tjekkiet som den sidste - endeligt ratificerede Lissabontraktaten i november 2009.

LÆS ARTIKELTjekkisk domstol giver grønt lys for Lissabontraktaten

Sagen rejses i EU-parlamentet

EU-parlamentets politiske grupper vil diskutere sagen i udvalget for konstitutionelle anliggender i næste uge.

De forventes at foreslå, at et EU-konvent bliver en realitet.

Briten Andrew Duff mener ikke, at et konvent vil forhale beslutningsprocessen:

»Det vil være muligt at fremstille et stramt udkast for konventet og regeringskonferencen, hvor dagsordenen kan fremsættes i detaljer«, siger Duff til EUobserver.

Et af de lande, der opnår en ekstra plads i EU-parlamentet, er Sverige, hvor Piratpartiet, som ønsker at reformere EU-lovgivningen vedrørende copyright og patentrettigheder, får et ekstra medlem sendt til Bruxelles.

LÆS OGSÅ Piratpartiet bliver kollega til SF

Det drejer sig om den kun 22-årige Amelia Andersdotter, som dermed bliver det yngste medlem af Europaparlamentet til dato.

Parlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender vil nå en endelig beslutning i februar.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden