Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
BØN. Norske muslimer startede demonstration med fredagsbøn.
Foto: STIAN LYSBERG SOLUM/AP

BØN. Norske muslimer startede demonstration med fredagsbøn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nordmænd demonstrerer mod »muslimhetz«

Karikaturtegning var »dråben«, der har sat norske muslimer i oprør.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I går demonstrerede op mod 2.500 mennesker i Oslo mod den norske avis Dagbladet's tegning af profeten Muhammed som en gris.

I dag tager de så tråden op for tredje dag i træk og går på gaden for at vise modstand overfor en generel hetz mod muslimer.

Indtil nu har alle demonstrationerne været helt fredelige.

Og det er også meningen, siger lederen af dagens demonstration.

»Vores formål er intet andet end en fredelig demonstration«, siger Mohammed Khalil, leder af demonstrationskomiteen, til Dagbladet.

LÆS ARTIKEL

Slut med hetz Dagens demostration går under sloganet 'Stop muslimhetz i det norske samfund'.

Ifølge Mohammed Khalil er demonstrationen ikke i direkte forlængelse af de forudgående dages demonstrationer, der var mere rettet mod karikaturtegningen af profeten Muhammed som en gris.

»Vi demonstrerer mod muslimhetzen i det norske samfund. Der har været en systematisk ydmygelse og mobning af muslimer over lang tid. Trykningen af Muhammed-karikaturen var dråben, der fik bægeret til at flyde over«, siger Mohammed Khalil.

Dagens demonstration er lovligt anmeldt i modsætning til den, der løb af stablen i går.

Ikke udtryk for ringeagt
Dagbladet skrev tidligere i en af dets ledere, at publiceringen af tegningen ikke er et udtryk for ringeagt overfor muslimer eller islam og heller ingen demonstration eller forsøg på provokation.

»Tegningen blev brugt i et nyhedsopslag for at illustrere, at Politiets Sikkerhedstjenestes Facebook-profil indeholder links til Muhammed-tegninger. Derfor er det meningsløst at hævde - som aktivisterne gør - at dette er en provokation mod muslimer i Norge og i hele verden«, skrev Dagbladet.

Demonstrationer på flere niveauer

Muslimske taxichauffører har også vist deres utilfredshed og har demonstreret ved at nægte at køre hyrevogn, mens mange kioskejere har nægtet at sælge Dagbladet.

LÆS ARTIKEL

Og Oslo har generelt været et demonstrationernes mekka i løbet af ugen.

Tidligere blev en besat bygning i byen ryddet af politiet, og det førte til bål, brand og stenkast i den norske hovedstads gader.

Bygningen, der fungerede som et slags kollektiv, blev ryddet på grund af brandfare.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden