»Ikke at skrive under på Icesave-loven var den vanskeligste beslutning i mit politiske liv«, siger Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson.
Foto: BRYNJAR GAUTI/AP

»Ikke at skrive under på Icesave-loven var den vanskeligste beslutning i mit politiske liv«, siger Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson.

Internationalt

Islands præsident: Nejet er en stor sejr for demokratiet

Ólafur Ragnar Grímsson stod over for en vanskelig beslutning.

Internationalt

Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, betegner resultatet af folkeafstemningen om den omstridte Icesave-lov som en bemærkelsesværdig demonstration og en stor sejr for demokratiet.

»Ikke at skrive under på Icesave-loven var den vanskeligste beslutning i mit politiske liv. Reelt havde jeg valget mellem det demokratiske element eller at støtte de finansielle interesser, siger præsident Grímsson.

Nødvendigt at kende landets historie Han tilføjer, at det er nødvendigt at kende Islands historie for at forstå, at i den sidste ende ligger den lovgivende magt hos folket og ikke parlamentet. Præsidenten fungerer her som folkets garant.

»Jeg forstår godt, at det er vanskeligt for folk at forstå, hvorfor de pludselig skal være med til at betale for en privat banks kollaps, når ikke de er blevet spurgt. Derfor var folkeafstemningen uhyre vigtig«, siger præsidenten.

Han tilføjer, at han håbede, at den forestående folkeafstemning ville sætte briterne og hollænderne under pres for at åbne for nye forhandlinger om tilbagebetaling af en indskydergaranti på knap 30 milliarder danske kroner.

Det er penge, som Storbritannien og Holland har betalt til 340.000 kunder i den islandskejede netbank, Icesave, som kollapsede sammen med størstedelen af den islandske banksektor i oktober 2008.

LÆS ARTIKEL

»Island er indstillet på at betale pengene tilbage, men det skal være en fair aftale, og ikke en ordning, som briterne tjener fedt på ved at presse os her i landet. Det er blandt andet det, islændingene har stemt nej til«, siger Grímsson.

Gordon opfordres til at træde i karakter

Den islandske præsident synes samtidig, at det er på tide at finde en løsning, som alle kan være tilfreds med. Derfor har han opfordret den britiske premierminister, Gordon Brown, til at træde i karakter og træffe en aftale.

LÆS ARTIKEL
»Jeg er også trist over, at vore nordiske naboer lader sig styre af briterne og hollænderne, ligesom IMF gør det. Vi opfylder låneprogrammet til punkt og prikke, men alligevel kobles Islands lån sammen med en Icesave-aftale«, siger præsident Grímsson og tilføjer:

»Hvis Storbritannien og Holland bliver ved med at presse, så kan det ikke udelukkes, at Island bringer sagen for retten for at se, om vi overhovedet er forpligtet til at betale. Det kan ende med at blive en bombe under hele EU's banksystem«.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce