Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Præsident Jacques Chirac under besøget i Armenien.
Foto: PHILIPPE WOJAZER/AP

Præsident Jacques Chirac under besøget i Armenien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Chirac: Tyrkiet skal erkende folkedrab

Den franske præsident gør klart, at han ikke mener, at Tyrkiet kan optages i EU, før landet vedstår armensk folkedrab.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den franske præsident Jacques Chirac smed de politiske fløjlshandsker, da han i weekenden for første gang besøgte det lille land Armenien, der grænser op til Tyrkiet.

Under et besøg på et museum i hovedstaden Jerevan sagde han, at Tyrkiet må erkende et omdiskuteret folkedrab i 1915-17, før landet kan blive medlem af EU.

»Bør se sin fortid i øjnene« Han sammenlignede ved samme lejlighed drabene på millioner af armeniere med Nazitysklands Holocaust: »Tyrkiet bør se sin fortid i øjnene. Ethvert land vokser ved at vedkende sig fortidens fejl. Har Tyskland mistet noget ved sin dybe anerkendelse af holocaust? Nej, det er vokset!«, sagde Chirac Præsidenten skrev ordet »Remember« i museets gæstebog, inden han forlod stedet. Uenighed om historienArmenien mener, at Tyrkerne slagtede 1,5 millioner armeniere mellem 1915 og 1917, mens der i de tyrkiske historiebøger står, at 300.000 tyrkere og 300.000 armeniere blev dræbt under en borgerkrig i regionen i perioden. Femten lande, heriblandt Frankrig, Rusland og Argentina, har defineret begivenhederne i Armenien i begyndelsen af det 20. århundrede som et folkemord. Ifølge FN er folkemord en handling, der har til formål at ødelægge og udrydde en etnisk eller religiøs gruppe. Manglende ytringsfrihedI Tyrkiet kan det medføre fængselsstraf efter den omdiskuterede paragraf 301 i straffeloven, hvis en forfatter eller journalist antyder, at der skete andet under konflikten med Armenien, end hvad de officielle historiebøger fortæller. Det er en af EU’s største anker mod Tyrkiet, at man stadig har denne paragraf i straffeloven, fordi den forhindrer reel ytringsfrihed. Chirac strengere end EU

Den franske præsident stiller med sin udtalelse strengere krav til Tyrkiet, end Europaparlamentet gør.

Her blev det i sidste uge vedtaget, at man ikke ville stille det som et krav for optagelse, at Tyrkiet vedkender sig det armenske folkedrab.

Her vil man kun stærkt opfordre Tyrkiet til at se sin fortid i øjnene.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden