0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Demonstranter vil kaste blod på regeringsbygning

Thailands ’Rødskjorter’ protesterer mod regeringen for tredje dag i træk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
DAVID LONGSTREATH/AP
Foto: DAVID LONGSTREATH/AP

BLODPROTEST. Aktivisterne regner med at samle 1.000 liter blod ind, som de kan smide på regeringstrappen i Bangkok.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Thailand er det ikke længere nok at demonstrere med bannere og flag. Nu bliver der også kastet med blod.

En folkeligt bred oppositionsbevægelse i Thailand sender for tredje dag i træk tusinder af ’rødklædte' aktivister på gaderne i Bangkok med krav om ministerpræsidentens afgang og udskrivelse af valg.

LÆS OGSÅ

Det har den thailandske regering med premierminister Abhisit Vejjajiva i spidsen afvist. Regeringen står fast og truer med iværksættelse af nødretslove, hvis situationen kommer ud af kontrol.

Oppositionsbevægelsen, der støtter eksillederen Thaksin Shinawatra, vil dog ikke lade sig ikke slå ud af et ’nej’ fra regeringen, og har derfor organiseret en blodprotest.

Blodet symboliserer foragt for regeringen Aktivistgruppen ’Rødskjorterne’ samles derfor i dag for at donere blod som skal bruges til at smide på regeringenstrapperne i Bangkok.

Rødskjorternes leder, Veera Musikapong, var den første, der donerede blod.

LÆS OGSÅ

Cirka 80.000 rødklædte demonstranter kræver nyvalg i Thailand. Kilde: /ritzau/

»Det her er en ofringsceremoni, der skal vise vores kærlighed og oprigtighed for nationen«, fortæller lederen til BBC.

Blodprotesten
Den politiske krise i Thailand befinder sig i sit fjerde år, og blodprotesten kommer ovenpå den stigende utilfredshed med regeringen, der har nægtet at udskrive valg.

Rødskjorternes leder fortalte, at der ville blive spildt blod på regeringenstrapperne ved 'det historiske kvarter’ i Bangkok klokken 10.00 dansk tid, hvis regeringen fortsat nægtede at træde af.

For hvis han ikke har blod på sine hænder, vil han få blod på sine fødder efter i dag

»Hvis Abhisit Vejjajiva fortsat vil være stædig er det o.k. For hvis han ikke har blod på sine hænder, vil han få blod på sine fødder efter i dag«, påpegede en anden oppositionsleder Nattawut Saikur.

»Vi er parate til at ofre vores blod og liv for at bringe demokratiet tilbage«, fortsatte han.

1.000 liter blod

Sundhedsorganisationerne i Thailand har dog udvist stor bekymring før blodprotesten, som mange læger anser for at være uhygiejnisk.

LÆS OGSÅ

Det er aktivisterne i mellemtiden ikke enige i.

»Vi har tre telte, hvor aktivisterne kan donere blod. Det er kun læger og sygeplejersker, der vil få lov til tappe blod fra donorerne«, fortalte en af seniorlederne, Dr. Weng Thaksin, der har sin egen lægepraksis i Bangkok.

’Rødskjorterne’ regner med at samle cirka 1.000 liter blod ind.