Da vulkanen Tambora på den indonesiske ø Sumbawa i foråret 1815 gik i udbrud, fulgte død og ødelæggelse i dens kølvand.
Udbruddet er det største vulkanudbrud, der er officielt registreret, og det var af dimensioner, der får det aktuelle udbrud i Island til at blegne.
Gigantiske mængder
Selve udbruddet varede fra april til midt i juli. I denne persiode sendte vulkanen 150 kubikkilometer - svarende til 17 millioner ton - vulkansk aske og gas mere end 40 kilometer til vejrs.
På udbruddets første dag blev detonationerne forvekslet med fjern kanontorden, hvilket var til stor uro for de europæiske handelskolonier på Java og Celebes - henholdsvis 320 og 1200 kilometer væk.
Men larmen fra udbruddet kunne faktisk høres helt på øen Mauritius i Det Indiske Ocean. Det fortæller den nu afdøde geolog Erik Schou Jensen, Geologisk Museum, i en artikel om vulkanudbrud.
INDBLIKLæs Erik Schou Jensens artikel ( eksternt link)
Asken fordelte sig over et område på 2,5 millioner kvadratkilometer, og udbruddet var så stort, at det påvirkede hele verdens klima året efter, i 1816.
Flere end 10.000 mennesker blev dræbt på Sumbawa og omliggende øer - enten ved selve vulkanudbruddet eller ved de jordskælv og tsunamier, der ledsagede udbruddet. Men yderligere 82.000 mennesker omkom som følge af hungersnød og sygdomme i kølvandet på vulkanudbruddet.
»Ved Tamboras udbrud registrerede man i en periode efter udbruddet for første gang en række spektakulære optiske fænomener. Blandt andet de meget smukke røde solnedgange, som kunne iagttages over det meste af datidens verden, uden at man dengang forbandt disse med Tambora«, skriver Erik Schou Jensen.
Krakataus udbrud
Der skulle faktisk gå 67 år, før lignende solnedgangsfænomener blev sat i forbindelse med et vulkanudbrud. Det skete, da vulkanen Krakatau i Sundastrædet mellem Sumatra og Java gik i udbrud i august 1883.
Udbruddet var af nærmest episke dimensioner, og er siden blevet beskrevet og omtalt i bøger og 'vist' på eventyrfilm.
Da Krakatau gik i udbrud, blev 18 kubikkilometer vulkansk aske og pimpsten sendt til vejrs i en højde af 45-50 kilometer. Trykbølgerne fra eksplosionerne kunne registreres på deres vej flere gange rundt om Jorden.
Dødbringende tsunamier
Krakataus udbrud resulterede i flere end 36.000 menneskers død - først og fremmest ved de tsunamier, der opstod i forbindelse med udbruddet.
Samtidig gav Krakatau anledning til begyndelsen af den moderne vulkanforskning. Hele skarer af forskere tilbragte flere år med studier af alle aspekter af udbruddet og dets følgevirkninger.
Tre berømte udbrud
I nyere tid har især udbruddene på Mount St. Helens (USA) i 1980, El Chicón (Mexico) i 1982 og Pinatubo (Filippinerne) i 1991 tiltrukket sig opmærksomhed.
Vulkanen Mount St. Helens ligger i den sydlige del af staten Washington, og asken dannede en søjle på 14 kilometers højde. Men skønt udbruddet den 22. juli 1980 fik meget stor medieopmærksomhed, var dets energi omkring 100 gange mindre end et såkaldt horisontalt udbrud i vulkanen den 18. maj samme år.
El Chichóns udbrud
Mindre omtalt end Mount St. Helens, men ifølge Erik Schou Jensen langt vigtigere i klimamæssig sammenhæng var vulkanen El Chichon's udbrud i Mexico i 1982.
Effekten var langt mere vidtrækkende, først og fremmest fordi det udkastede materiale fra vulkanen indeholdt meget store mængder af sulfater, herunder svovlgasser.
