0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mindst 100 dræbt af tyfon i Kina

Tyfonen Saomai har sendt 1,5 mio. kinesere på flugt. Og mindst 100 personer har mistet livet i uvejret, mens 190 savnes.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den værste tyfon i 50 år har ramt det sydøstlige Kina og har dræbt over 100 personer, rapporterer nyhedsbureauerne i formiddag. 190 personer savnes.

Tyfonen, der har tilnavnet Saomai (vietnamesisk for Venus), ramte Zheijiang-provinsen i går og tvang myndighederne til at evakuere over en million personer fra den tætbefolkede region.

Samme styrke som Katrina
Tyfonen har været rubriceret som en kategori 5-'supertyfon', men den blev dog nedgraderet til en kategori 4-tyfon, da den ramte kysten i går eftermiddag - eller cirka samme styrke som orkanen Katrina, der hærgede byerne ved den amerikanske Golf sidste år.

Og med vindstød, der har nået 216 km/t, har tyfonen skabt ravage og rædsler for de mange, som bor i mere primitive huse.

Bygning kollapsede
I byen Jinxiang tæt ved kysten havde mange beboere af samme grund søgt tilflugt i et to-etagers betonhus, og det blev fatalt.

Bygningen kollapsede og dræbte mindst 43 personer, heriblandt otte børn, oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Over hele Zheijiang-provinsen har Saomai ødelagt afgrøder, elledninger og veje, træer er blevet lagt ned og hustage blæst væk, ligesom telefonforbindelserne til området for længst er væk. Og i fem byer tæt ved kysten har myndighederne besluttet at lukke for strømmen for at undgå kortslutninger og brande.

Usædvanlig stormfuld sommer
Det sydlige Kina er vant til ekstreme vejrfænomener, men sommeren har også efter kinesisk standard været usædvanlig stormfuld.

Saomai er den ottende større storm i år, og uvejr har kostet op mod 1.000 personer livet. 637 alene, da stormen Bilis hærgede i sidste måned, og mindst 80 omkom, da tyfonen Prapiroon passerede i sidste uge.

I formiddag dansk tid forlyder det, at Saomai har mistet noget af pusten.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere