0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN forsøger at evakuere libanesiske soldater

350 libanesiske soldater er på vej til at blive evakueret fra en landsby i det sydlige Libanon. Den israelske hær siger, at de blot forsøger at »beskytte dem«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
LEFTERIS PITARAKIS
Foto: LEFTERIS PITARAKIS

Israelske fly har i morgentimerne atter bombet Beirut og adskillige mål i grænseområdet i det sydlige Libanon. Mindst 13 meldes dræbt. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Tropper fra FN's fredsbevarende styrker forsøger ved middagstid at evakuere omkring 350 libanesiske soldater og politifolk, som tilbageholdes af israelske soldater i landsbyen Marjayoun i det sydlige Libanon, oplyser FN til nyhedsbureauerne.

To pansrede FN-køretøjer er på vej til byen, som israelske styrker besatte i går.

»Området kan ikke forlades«
En fortrop af FN-soldater er nået frem til Marjayoun, men kan ikke umiddelbart lede konvojen med libaneserne og deres udstyr væk fra byen, fordi vejene i området enten er blokeret eller ødelagte.

»Det er ikke muligt at forlade området lige nu«, siger talsmanden for FN-styrkerne, Milos Strugar, ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

I forbindelse med planerne om en evakuering er mange civile køretøjer dukket op i landsbyen i håbet om en nogenlunde sikker exit fra området i selskab med FN-konvojen.

Minister: Soldater er taget til fange
I går oplyste den libanesiske indenrigsminister Ahmed Fatfat, at libanesiske regering betragter soldaterne som tilfangetagne.

Han har oplyst, at de israelske styrker var dukket op i libanesernes militærbarakker i går eftermiddag og »havde bedt om at dele pladsen med de libanesiske tropper«.

Libaneserne havde afvist forslaget og ønsket at forlade byen, men det forhindrede israelerne.

Israel: Vi kan ikke give garantier
Den israelske hær afviser at have tilbageholdt eller taget soldaterne i Marjayoun til fange. Vi har blot advaret dem imod at forlade byen af hensyn til deres egen sikkerhed, oplyser den israelske hær.

Ifølge arabiske medier har både Frankrig og USA blandet sig i affæren med de 350 soldater i Marjayoun.

Der er omkring 1.000 libanesiske soldater i det Hizbollah-kontrollerede sydlige Libanon. Regeringen i Beirut har lovet at sende i alt 15.000 soldater til grænseområdet i forbindelse med en evt. fredsaftale mellem konfliktens parter.

Mindst 13 dræbt
Den israelske offensiv er fortsat i nat og i morgentimerne med uformindsket kraft.

Israelske fly har bombarderet mål i det sydlige Beirut, ligesom grænseområdet til Syrien er blevet angrebet fra luften.

Blandt målene var en bro ved Abboudiyeh-grænseovergangen, som blev angrebet i to omgange. 12 personer blev dræbt og 18 såret, oplyser libanesiske sygehus- og sikkerhedskilder.

Isralske fly har desuden angrebet tre køretøjer nær byen Baalbek. Én person meldes dræbt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu