0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sprøjtegift skal dræbe Afrikas malariamyg

Malariaplagede afrikanere vil snart med WHO's velsignelse kunne bruge det stærkt udskældte bekæmpelsesmiddel DDT til at få has på malariamyggene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Insektbekæmpelsesmidlet DDT kan holde malariamyg væk, men er forbundet med store miljø- og sundhedsmæssige risici. Her sprøjter indonesiske frivillige insektbekæmpelse efter Tsunami-katastrofen for at undgår en malariaepidemi. Arkivfoto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Krigen mod malaria går nu for alvor ind i en kemisk fase, der i en vis udstrækning repræsenterer det klassiske dilemma: pest eller kolera?

Hvert år dræber malaria på verdensplan omkring én million mennesker, og ser man på, hvor det går værst til, kommer Afrika ind på en sørgelig førsteplads med 90 pct. af alle malariadødsfald.

Et virksomt middel til at slå malariamyg ihjel er insektbekæmpelsesmidlet DDT. Og det er netop DDT, der nu skal gøre livet surere for de afrikanske malariamyg.

Billigt - og giftigt
Midlet er effektivt, for sprayer man sine vægge med DDT, vil man nemlig have fred for malariamyg det næste års tid. Og dermed undgå at blive stukket af smittebærende myg, mens man sover.

Foruden at være effektivt er DDT billigt - og ikke helt uproblematisk:

Kemikaliet blev i 1940'erne og et par årtier frem spredt i store mængder i Europa, Indien, Nord- og Sydamerika og Afrika. Det skete ofte for at bekæmpe skadedyr på markerne, men det blev også - tit fra fly - sprøjtet ud over malariaramte områder, hvilket er forklaringen på, at USA og de dele af Europa, der i efterkrigsårene havde malaria, slap af med sygdommen.

Dyreliv tager skade
Da undersøgelser i løbet af 1960'erne viste, at intensiv brug af DDT havde alvorlige konsekvenser for dyrelivet, gav det så stor folkelig vrede, at mange i dag ligefrem taler om, at den moderne miljøbevidsthed og -bevægelse blev født ved den lejlighed.

Og siden har andre undersøgelser, senest en amerikansk, der netop er offentliggjort, sat DDT under mistanke for at kunne forårsage alt fra lav fødselsvægt til motoriske vanskeligheder hos mennesker.

Brugen af DDT blev derfor fra begyndelsen af 1970'erne kraftigt reduceret - i de rige lande bruges det ikke i dag. Og for at få støtte og lån fra den velstående del af verden har fattige lande i Afrika også måttet opgive at bruge DDT i malariabekæmpelsen.

Det laves der nu om på.

Anklages for dødsfald
Det ansete videnskabstidsskrift Nature har netop bragt en artikel om DDT til malariabekæmpelse. Den bygger bl.a. på det forhold, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, om kort tid vil komme med nye retningslinjer på området. De betyder, at WHO vil anbefale DDT som indendørsmiddel til kontrolleret bekæmpelse af malaria i områder, hvor man er stærkt plaget af sygdommen. Altså primært i Afrika.

»DDT er det mest effektive kemiske middel til bekæmpelse af malaria«, siger lederen af WHO's globale malariaprogram, Arata Kochi, til Nature. Og tilføjer, at DDT er »et følelsesladet emne, også i WHO«.

I artiklen bliver den rige verdens restriktive forhold til DDT som malariabekæmpelsesmiddel i varierende grad kritiseret. Hårdest er Dan Roberts, amerikansk professor i tropemedicin ved Uniformed Services University of the Health Sciences i Maryland. Efter hans mening kan miljøaktivister, som har arbejdet for et globalt forbud mod DDT, anklages for at være skyld i »millioner og atter millioner af menneskelige malariadødsfald«.

Redde liv først og fremmest
Spørgsmålet om at redde liv ved at bruge et middel, der notorisk har problematiske aspekter, rammer midt ned i en »oldgammel diskussion mellem sundhedsfolk og miljøfolk«, siger Kim Carstensen, generalsekretær for den danske afdeling af Verdensnaturfonden:

»Som miljøfolk siger vi, at man kan redde liv ved at bruge DDT mod malaria, men samtidig må vi påpege, at midlet har utilsigtede konsekvenser i naturen. Da det for et par år siden i FN-regi blev diskuteret, om DDT skulle på en særlig global liste over forbudte stoffer, kunne man ikke nå til enighed, så DDT fik en undtagelse«.

»Set fra den fattige afrikaners vinkel er valget ikke så svært - jeg ville også sprøjte mit hus med DDT, hvis jeg var i hans situation. Men i den samlede diskussion må man ikke glemme, at der findes alternative midler, som ikke er meget dyrere - herunder imprægnerede myggenet - og endelig er malariabekæmpelse også et spørgsmål om bistand. Hvis USA fulgte FN-målet og gav 0,7 pct. af sit bruttonationalprodukt til fattigdomsbekæmpelse, skulle man nok få klaret malariaproblemet uden DDT«, siger Kim Carstensen.