0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israel frygter Hizbollahs guerillaer

Hizbollah har adopteret den taktik, Vietcong-tropperne i Sydvietnam benyttede i kampen mod USA.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hizbollah har budt de israelske elitestyrker uventet hård modstand. Her bærer israelske soldater en såret kammerat væk i forbindelse med slaget om Hizbollah-højborgen Bint Jbeil. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Guerilla-soldater skal bevæge sig som fisk i vandet.

Sådan lød anbefalingen fra den tidligere kinesiske leder Mao Zedong, der i årevis førte guerillakrig mod den kinesiske regeringshær.

Den tese lever Hizbollah-militsen i Libanon op til, og det er en af grundene til, at den er så svær at bekæmpe.

Samme taktik som Vietcong
Hizbollah bruger den taktik, Vietcong-tropperne i Sydvietnam benyttede i kampen mod USA i slutningen af 1960´erne og frem til USA's nederlag i Vietnam-krigen i 1979, skrev det ansete britiske tidsskrift Jane's Defense Weekly sidste uge.

Det oplever tusindvis af israelske soldater i disse dage. Selv om Israel har indsat elitedivisionen Golani anført af erfarne officerer, har Hizbollah formået at bide sig fast i flere af bevægelsens støttepunkter, og i går sendte den igen raketter ind over Israel.

Officielt er officererne i den israelske hær, en af de bedst trænede, bedst udstyrede og mest motiverede i verden, ikke forbavsede over modstanden.

»Når det kommer til denne type krig, har det været således i hele historien. Det er den mest vanskelige form for krigsførelse«, siger general Ido Nehushtan fra hærens generalstab til Washington Post.

»Vi kender hver sten«
Det samme udtalte kejser Napoleon Bonapartes marskaler til deres chef, da de blev ofre for sporadiske og tilsyneladende uorganiserede angreb under den franske besættelse af Spanien 1808-1814.

Officererne klagede over, at guerilla-soldaterne alene i kraft af et perfekt kendskab til terrænet og samarbejde med lokalbefolkningen havde store fordele.

Det samme siger Hizbollahs ledere i dag som forklaring på deres hidtil effektive modstand.

»Vi kan modstå selv det israelske luftvåben, for vi kender hver sten, hvor det er muligt at gemme sig«, sagde Mahmoud Qomati fra Hizbollahs politiske ledelse forleden til fransk tv.

Baghold i Bint Jbeil
Ifølge israelske soldaters beskrivelse af slaget ved byen Bint Jbeil i det sydlige Libanon tirsdag og onsdag var det netop Hizbollahs detaljerede kendskab til forholdene, at slaget udviklede sig til »helvede på jord«.

»De skød på os fra 180 grader«, fortalte en soldat i går i dagbladet Ha'aretz, da han berettede om gadekampene i byen.

Hizbollah har kontrolleret byen og området omkring den siden Israels tilbagetrækning fra det sydlige Libanon i 2000.

Soldaterne fortæller også om, at de blev beskudt med mange typer våben, herunder meget avancerede laserstyrede anti-tankraketter, som gjorde det svært for de israelske køretøjer at komme frem i byen, hvor Hizbollah i forvejen havde etableret spærringer.

Våbnene kom i høj grad fra Iran via Syrien, vurderer eksperter fra den amerikanske tænketank Stratfor i en ny analyse, men organisationen har også gode forbindelser til internationale våbenhandlere i regionen.

»Bedre end Hamas«
Israelske officerer og soldater indrømmer også, at de er overraskede over Hizbollah-militsens militære evner.

»De er stærke soldater, ikke så stærke som os, men bedre end Hamas«, siger korporal Lior Sharabi til Haaretz.

Flere års intens træning, ifølge mange ubekræftede rygter under ledelse af erfarne iranske officerer, giver nu bonus i de aktuelle kampe.

Ukendt størrelse
Spørgsmålet er, hvor lang tid de kan holde. For israelerne dræber trods Hizbollahs modstand mange militsfolk hver dag, og militsen har ikke ubegrænsede reserver. Ingen kender dens nøjagtige talmæssige styrke.

Tallet varierer fra 700 egentlige kernetropper til op til 20.000 potentielle soldater.

For som det allerede var tilfældet i Spanien for 200 år siden og i Vietnam i 1970´erne kan hver bonde, hver håndværker fra det ene øjeblik til det andet omdanne sig til soldat.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu