0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rygte om ny tsunami skaber massiv panik

Tusindvis af mennesker er flygtet i panik på Java, efter kraftigt efterskælv har skabt rygter om ny tsunami. Regeringen vidste den forrige var på vej, men videregav ikke advarslen til befolkningen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ED WRAY
Foto: ED WRAY

Indonesere flugter i panik efter rygter om, at nye vandmasser vil ramme. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Vandet kommer!«

Massiv kaos og panik er igen udbrudt på Pangandaran-stranden på Java i Indonesien, efter folk pludselig begyndte at råbe, at en ny kæmpebølge var på vej. Pangandaran var det sted, der var hårdest ramt af tsunamien for et par dage siden.

Panikken udbrød blandt den traumatiserede befolkning, mens Metro TV viste en amatørvideo af katastrofen, der ramte for et par dage siden.

En mur af sort vand
Videoen viste billeder af legende børn lave sandslotte på stranden efterfulgt at en kort sekvens, hvor man ser en mur af sort vand vælte ind over stranden i Pangandaran. Kamerapersonen løber derefter væk blandt skrigende mennesker.

Et større efterskælv, der i dag rystede Pangandaran-stranden har sandsynligvis udløst panikken, skriver Reuters.

Da rygterne i dag spredte sig løb mere end tusind mennesker fra stranden eller hoppede på cykler eller i biler og kørte ind i landet.

»Folk begyndte pludselig at løbe, så jeg fulgte bare efter dem«, siger den 42-årige mand Marino til nyhedsbureauet AP.

Dødstallet er nu steget til 531, mens mere end 270 stadig er savnede. Myndighederne mener ifølge Reuters, at mere end 54.000 mennesker står uden tag over hovedet.

Politi og sporhunde leder stadig efter overlevende blandt ruinerne, men finder kun lig, oplyser Maman Susanto fra regeringens nationale katastrofeenhed.

Forvirring omkring advarsel
Både The Pacific Tsunami Warning Center på Hawaii og Japans meteorologiske institut udsendte en advarsel 15 minutter efter jordskælvet i mandags, som derfor kom 45 minutter inden bølgen ramte Java.

I går indrømmede den indonesiske Videnskabs- og Teknologiminister, Kusmayanto Kadiman, at man havde valgt ikke at annoncere advarslen, for ikke at skabe unødvendig panik.

»Hvis nu ikke tsunamien var kommet, hvad ville der så ikke være sket?«, sagde han ifølge AP.

Selv om myndighederne havde besluttet at tage advarslen alvorligt, så havde de haft svært ved at videregive den til befolkningen, eftersom varslingssystemet på Indonesien endnu ikke er operationsklart.

Sendte hundredvis af sms'er ud
Nu afviser ministeren, at man ikke havde forsøgt at advare befolkningen om tsunamien.

Han siger til el-Shinta radio, at regeringens metereologiske institut sendte mere end 400 sms'er ud til embedsmænd, og at en af hans ansatte gik på TV for at fortælle om tsunamien. Han har dog ikke uddybet, om initiativerne kom efter tsunamien ramte.

Desuden ville det være svært for myndighederne at få beskeden ud til en betydelig menneskemængde, når der ikke er alarmer eller sirener nær strandene, skriver AP.

Deltag i debatten nu

Det koster ku