0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Islamister vil indføre strenge islamiske love i Somalia

Unionen af Islamiske Domstole, der har taget kontrol over Somalias hovedstad, vil blandt andet dræbe indbyggere, som ikke beder fem gange om dagen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ved at introducere nye strenge regler i henhold til islamisk Sharia-lovgivning, bevæger Somalias nye magthavere sig væk fra den moderate linje, de slog an ved magtovertagelsen sidste måned.

Nu vil styret i Mogadishu blandt andet straffe kriminelle med piskning og har for nylig annonceret, at man vil stene fem dømte voldtægtsforbrydere til døde og ligeledes dræbe folk, som ikke lever op til islams krav til muslimer om at bede fem gange om dagen.

»Den, som ikke beder, vil blive betragtet som en vantro, og vores Sharia-lov pålægger os at dræbe personen«, siger en af stifterne af Unionen, Sheikh Abdullah Ali, ifølge den arabiske avis The Middle East Times.

Optræder på terrorliste
Lederne af Unionen af Islamiske Domstole strakte sig i begyndelsen langt for at berolige Vesten og afviste at indføre et puritansk islamisk styre på linje med det slagne Taleban-regime i Afghanistan.

Også mordet på en svensk fotograf 23. juni i Mogadishu fik styret til at åbne sig op for omverdenen og love, at gerningsmændene ville blive fundet og dømt.

Men siden har konservative kræfter inden for Unionen fået medvind og formået at skubbe de moderate muslimer ud på et sidespor.

De konservative elementer er styret af Sheikh Hassan Dahir Aweys, som figurerer på CIA's terrorliste og mistænkes af både USA og FN for at have tætte relationer til al-Qaeda.

Han blev i sidste uge udnævnt til øverste leder af Unionen af Islamiske Domstole og erstattede dermed den mere moderate formand, Sharif Sheikh Ahmed.

Kræver respekt
I et interview med nyhedsbureauet Reuters slår Sheikh Hassan Dahir Aweys den nye tone an. Her opfordrer han omverdenen til at respektere det nye Sharia-baserede styre i Somalia.

»Jeg vil have, at verden skal respektere vores Sharia og vores tro. Verden skal anerkende vores regering og menneskelighed, og samarbejde med os som frie mennesker, der har ret til at vælge deres egen fremtid og religion«, siger Aweys til Reuters.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere