0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Kosovo tættere på selvstændighed

EU's mægler mellem serbere og kosovoalbanere ser tegn på fremskridt i forhandlingerne om Kosovos status.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med små men sikre skridt ser en ny stat ud til at blive dannet i Europa.

EU's repræsentant i forhandlingerne om Kosovos fremtidige status, Stefan Lehne, sagde fredag, at Serbien inden for de seneste uger har ændret holdning, og at Beograd nu er parat til at drøfte provinsens status.

»Beograd har ikke været særlig engageret hidtil og har somme tider spillet for at vinde tid. Det nye er, at Beograd inden for de seneste uger har bedt om at drøfte det centrale spørgsmål om status«, sagde Lehne til en gruppe EU-parlamentarikere og journalister på en konference i Kroatien.

Frygter at miste kontrol
Kosovo var indtil 1999 en provins under Serbien, men det år greb NATO ind og standsede de serbiske myndigheders undertrykkelse af Kosovos albanske flertal. Siden har provinsen været et bekosteligt FN-protektorat.

Spørgsmålet om den fremtidige status ser ud til at blive løst i løbet af året, men Lehne slog fredag fast, at det ikke bliver let. Regeringen i Beograd frygter at miste al kontrol med provinsen, hvor der er omkring fem procent serbere.

Omvendt søger kosovoalbanerne fuld selvstændighed. Analytikere spår noget midt imellem.

»Det politiske gennembrud bør komme i 2006. Kosovo har brug for en klar status for at komme videre «, sagde Lehne.

EU spiller vigtig rolle
Ifølge ham er det vigtigt at fastholde NATO's og dermed USA's fredsbevarende soldater i Kosovo. Senere kan EU træde til med penge.

»Der er en forventning om, at NATO forbliver. Kosovoalbanerne ser USA som deres befriere. Den (militære) rolle forudser jeg ikke EU overtage«, sagde Lehne.

Men EU har en vigtig rolle at spille i Kosovo efter statusbeslutningen. EU vil tydeligvis føre an, når det gælder om at sikre Kosovos økonomiske overlevelsesevne, sagde han.

/ritzau/

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere