0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hamas og Fatah indgår fredsaftale

USA og EU lover atter støtte til et palæstinensisk samfund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
HATEM MOUSSA
Foto: HATEM MOUSSA
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Folk fra Hamas og rivalerne i Fatah-bevægelsen er i nat blevet enige om at standse volden og forbyde våben i gadebilledet som følge af nogle dages voldelige sammenstød i Gazastriben med flere dødsofre som konsekvens.

Den palæstinensiske premierminister, Ismail Haniyeh, der stammer fra Hamas, har selv grebet direkte ind i konflikten mellem de to toneangivende palæstinensiske organisationer, efter at folk fra Hamas i går angreb et Fatah-begravelsesoptog og tvang ældre og små børn i processionen til at løbe for livet, mens kuglerne piftede dem om ørene.

»Dialog er den eneste vej«
Så fik premierminister Haniyeh nok og indkaldte topfolk fra de to organisationer til møde på hans kontor.

Og efter fire en halv times forhandlinger kunne Haniyeh efter midnat så meddele, at parterne var blevet enige om, at »dialog er det eneste, der kan løse vores problemer«.

Haniyeh oplæste erklæringen flankeret af Fatah-folk, og en af Fatah-lederne uddybede aftalen og sagde, at folk, der fra nu af bærer våben uden lovhjemmel vil blive smidt ud af bevægelsen.

Fra begge sider forlød det dog også, at den virkelige prøve for aftalen står på gadeplan.

Magtkamp
De to organisationer har været i en heftig magtkamp, siden Hamas vandt valget i januar.

Konflikten består bl.a. i dybe uenigheder om, hvem der skal stå med hovedansvaret for sikkerheden i de palæstinensiske områder.

De fleste medlemmer af sikkerhedsstyrkerne har tilknytning til Fatah. Og i stedet for at forsøge at afvæbne dem har Hamas-folkene valgt at opbygge deres egen milits.

EU og USA genåbner pengekassen
Aftalen mellem Hamas og Fatah falder på plads kort tid efter, at det er kommet frem, at EU og USA har besluttet at åbne pengekasserne og genindføre støtteordninger for palæstinenserne.

Støtten er midlertidig og indføres i en prøveperiode på tre måneder, understreges det fra begge parter, og midlerne skal overføres direkte til det palæstinensiske folk, hedder det, med den undertekst, at det Hamas-dominerede selvstyre ikke skal have lejlighed til at bestemme over pengene.

Alvorlig mangel på medicin og ingen penge til at betale de offentligt ansatte løn er et alvorligt problem og har blotlagt, at det palæstinensiske samfund er særdeles sårbart uden international hjælp i disse år.

USA's udenrigsminister Condoleeza Rice bemærker, at det er EU, der har ansvaret for at administrere ordningen. Det er ikke klart, hvor mange penge palæstinenserne vil modtage under den genåbnede støtteordning.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce