0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tre-årig dreng skyder mand

En 22-årig mand blev dræbt, da en tre-årig dreng legede med en pistol - og kom til at skyde.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet i Alameda i Californien leder efter ejeren af et håndvåben, som en tre-årig benyttede, da han skød og dræbte en 22-årig mand.

Den tre-årige dreng fandt revolveren i et skab i soveværelset, mens hans mor gav lillesøsteren mad i stuen, hvor også flere andre voksne var på besøg.

Det oplyser politibetjent David Boersma i dag til nyhedsbureauet AP.

Ramte mand i brystet
Da drengen gik ind i stuen, mens han legede med revolveren, forsøgte de andre voksne at få revolveren fra ham. Men revolveren gik af og ramte en 22-årig immigrant fra Guatemala, som var på vej ind i stuen.

Manden blev ramt i brystet og døde senere på hospitalet.

Politiet har stadig ubesvarede spørgsmål omkring den tragiske hændelse.

Forbløffet over drengen
»Jeg må sige, at jeg troede, det var komplet umuligt for en tre-årig at håndtere en revolver. Brugte han begge hænder? Og legede han bare med våbnet?«, siger David Boersma ifølge AP.

Politiet leder efter drengens onkel, som bor i lejligheden, men ikke var hjemme. Ifølge californisk lov kan voksne tiltales, når børn er kommet i besiddelse af deres våben og skader andre.

Våbnet var ikke registreret
Den tre-årige fik lov at blive hos forældrene, og et forsøg på et forhør af drengen gav intet resultat.

Onklen, som er den dræbtes fætter, er ifølge politiet nøglen til opklaringen af sagen.

Revolveren var ikke registreret og ikke sikret.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere