0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hamas: Bombe i Tel Aviv var »selvforsvar«

Den regerende Hamas-bevægelse kalder dagens blodige angreb i Tel Aviv for et palæstinensisk svar på »israelsk aggression«.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

En såret kvinde bæres bort fra området af redningsarbejdere. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Seks personer har foreløbigt mistet livet efter dagens kraftige bombe mod en sandwich-bar nær den centrale busstation i Tel Aviv, mens omkring 30 personer er kvæstet.

Men den palæstinensiske regering, der ledes af Hamas-bevægelsen, ser angrebet som et »legitimt svar på den israelske aggression«, skriver nyhedsbureauet AP.

»Vi mener, at dennne operation er et direkte resultat af den israelske besættelsespolitik og brutale aggression mod vort folk«, sagde Khaled Abu Helal, der er talsmand for det palæstinensiske indenrigsministerium.

To grupper tager skylden
Lignende toner kommer fra talsmanden for Hamas, Sami Abu Zuhri:

»Vort folk er i en tilstand af selvforsvar og har al ret til at bruge alle tænkelige midler til at forsvare sig«, siger han til Reuters.

De palæstinensiske terrororganisationer Islamisk Jihad og Al Aqsa-martyrernes Brigade har begge taget skylden.

Al Aqsa-martyrernes Brigade erklærer, at angrebet blev udført som en hævn for »israelske massakrer udført mod vort folk i Gaza«.

Abbas fordømmer
Anderledes forsonende toner kommer fra den mere moderate præsident Mahmoud Abbas:

»Jeg fordømmer angrebet på vegne af præsidenten, og jeg opfordrer alle palæstinensiske fraktioner til at indstille volden. Disse angreb skader kun palæstinensiske interesser«, sagde Mahmoud Abbas talsmand, Saeb Erekat, ifølge Reuters.

Den nyvalgte israelske premierminister Ehud Olmert, der tidligere har lovet at besvare terrorisme med en 'jernnæve', truer med israelske aktioner:

»Vi vil komme med et passende svar, og vi vil fortsat reagere med alle midler for at forhindre sådanne angreb«, hedder det i en udtalelse fra Olmert.

Sidste selvmordsangreb mod Israel fandt sted 19. januar - også i Tel Aviv. Her mistede kun selvmordsbombemanden livet.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere