0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Italien holder vejret: Prodi eller Berlusconi?

Der er stilstand i det italienske valg. Duellanterne Prodi og Berlusconi venter på, at de sidste stemmer bliver talt op.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Det står stadig åbent, hvem der skal have magten i Italien - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens Romano Prodi allerede i nat udråbte sig selv som sejrherre i det italienske valg, er rivalen Silvio Berlusconi knap så sikker på, at han må forlade posten som ministerpræsident.

»Ingen af siderne nåede 50 procent i Deputeretkammeret, og margin er på under 25.000 stemmer. Så lille en forskel gør det nødvendigt med omhyggelig granskning af optællingen og beregninger«, sagde Berlusconis talsmand Bonaiuti efter offentliggørelsen af tallene.

Intet er afgjort
Med en minimal føring i det italienske Underhus på 0,1 procent til Prodi, er alt stadig åbent.

Det italienske valgsystem er bygget op således, at
det afgørende nu er, hvem der får flertal i overhuset, Senatet. Før det resultat foreligger, kan man ikke afgøre, hvem der skal danne Italiens næste regering.

Mangler en million stemmer
Parlamentet består af to kamre, og alle stemmer til Deputeretkammeret er gennemgået. Her fik centrum-venstre en overvægt på kun lidt over 25.000 stemmer blandt de op mod 47 millioner vælgere.

I procent er den vindende margin 49,80 mod 49,73, mens det omsat i pladser i Deputeretkammeret er noget mere komfortabelt, nemlig 340 mod 277, skriver Ritzau.

Men kampen om overtaget i Senatet er endnu ikke afgjort, og et endeligt resultat ventes først i løbet af dagen. Centrum-højre fører i procentuelle tal og havde også 155 sæder mod 154 til centrum-venstre.

Der mangler at blive fordelt seks pladser, nemlig dem, som bestemmes af italienske vælgere, som bor rundt om i verden.

Kan føre til politisk krise
Styrkeprøven mellem blokkene kan føre til en politisk krise i Italien, som oplever økonomisk nulvækst og plages af en enorm gæld.

Støvlelandet har ifølge iagttagere brug for en regering med et klart folkeligt mandat, som kan gennemføre vidtgående reformer, skriver Ritzau.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu