0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA giver diplomatiet sidste chance i Iran-sag

USA udpeger verdens tyranner i en opdateret udgave af den amerikanske sikkerhedsstrategi. Præsident Bush forbeholder sig fortsat retten til at gennemføre forebyggende angreb.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

USA's præsident George W. Bush fremlægger i dag en 'National Sikkerhedsstrategi' , hvor han stadig holder fast i USA's ret til forebyggende militære angreb. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Iran er den største udfordring for sikkerheden i verden og en stor trussel mod USA.

Det er ifølge nyhedsbureauerne AP og Reuters konklusionen i en 49 sider stor national sikkerhedsrapport, som USA's præsident George W. Bush udsender i dag .

Klar til militære aktioner
USA advarer Nordkorea og i særdeleshed Iran om, at landet vil gennemføre »forebyggende militære aktioner«, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Men den første prioritet er stadig det internationale diplomati, som ifølge rapporten skal have endnu en chance for at standse striden om det iranske atomprogram i Iran.

»Vi står ikke over for større udfordring fra et enkelt land end fra Iran«, hedder det i rapporten 'Den Nationale Sikkerhedsstrategi'.

Bush' anden sikkerhedsrapport
Det er Bush' anden sikkerhedsrapport siden han blev præsident. Den første rapport blev sendt til Kongressen i 2002 - året efter terrorangrebet på World Trade Center i New York.

Den nye rapport opsummerer strategien for beskyttelse af USA og giver konkrete bud på en bedring af det amerikanske forhold til andre lande.

Syv tyrannier
Nordkorea »repræsenterer en lang og dyster række dobbeltspil og forhandlinger, gennemført i ond tro«, hedder det videre i dokumentet.

I papiret stemples Nordkorea, Iran, Cuba, Syrien, Hviderusland, Myanmar og Zimbabwe som tyrannier.

Og det slås fast, at tyrannier, der søger adgang til masseødelæggelsesvåben, »truer vore umiddelbare sikkerhedsinteresser«.

Kritik af Kina og Rusland
Bush giver også et par dybe stød til Rusland og Kina.

Rusland beskyldes for en vigende støtte til demokratiske rettigheder og institutioner.

Kina roses for at slå ind på en »fredelig sti«, men kritiseres for at holde fast i »gamle tankesæt« omkring militæret, menneskerettigheder og styring af markedskræfterne.

Støtter palæstinensisk stat
I papiret understreger Washington støtten til oprettelsen af en palæstinensisk stat, der eksisterer i fred med Israel.

Men USA og Bush betinger sig, at den militante Hamas-bevægelse, der for nyligt vandt en jordskredssejr ved det palæstinensiske parlamentsvalg, skal give afkald på vold, anerkende Israel og lade sig afvæbne.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu