0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Milosevic tog forkert medicin

En hollandsk ekspert i giftstoffer mener, at den tidligere jugoslaviske præsident med vilje tog forkert medicin. Og det ophævede virkningen af hans blodtryksmedicin.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Nye oplysninger fra en ekspert i giftstoffer tyder på, at Milosevic med vilje tog en medicin, der ophævede virkningen af hans blodtryksmedicin. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Slobodan Milosevic slog muligvis sig selv ihjel ved at tage en forkert medicin - med vilje.

Den tidligere jugoslaviske præsident tog den forkerte medicin med vilje i håbet om at få en »enkeltbillet« til Moskva for at blive behandlet for sine hjerteproblemer.

Test af Milosevic' blod taget før hans død lørdag viser spor af medicin, som ophæver virkningen af den blodtryksmedicin, der var nødvendig for den tidligere præsident.

Det skriver det hollandske nyhedsbureau ANP i dag.

Undersøgte blod sidste år
Det er den hollandske toksikolog Donald Uges, der kommer med oplysningen.

Den hollandske ekspert på giftstoffer ved Groningen Universitet blev allerede sidste år af krigstribunalet i Haag bedt om at undersøge Milosevic' blod.

Tribunalet ønskede at finde ud af, hvorfor den tidligere serbiske leders blodtryk forblev højt trods den blodtrykssænkende medicin.

»Tog medicin med vilje«
Uges fandt ud af, at det var spor af stoffet rifampicin - medicin mod spedalskhed og tuberkulose - i blodet, som ophævede virkningen af medicinen.

»Jeg er sikker på, at han selv tog medicinen, fordi han ønskede en enkeltbillet til Moskva«, siger Uges til det franske nyhedsbureau AFP.

Til nyhedsbureauet AP forklarer Donald Uges, at rifampicin »får leveren til at blive ekstremt aktiv - så hvis man tager andet medicin, nedbrydes det hurtigt«.

Bad om hjælp fra Moskva
Milosevic' advokat sagde søndag, at Milosevic havde skrevet flere gange til Moskva for at bede om hjælp. Han mente ifølge forsvareren, at tribunalet bevidst gav ham forkert medicin.

Ruslands udenrigsministerium bekræftede i dag at have modtaget et brev fra den tidligere jugoslaviske præsident, hvor han få dage inden sin død klager over at have fået forkert behandling.

»I dette håndskrevne brev taler Slobodan Milosevic om en utilstrækkelig behandling fra Den Internationale Krigsforbryderdomstols læger og gentager sin anmodning om støtte fra Ruslands side til at få tilladelse til gennemgå behandlinger i Moskva«, hedder det i en erklæring fra det russiske udenrigsministerium.

Fundet død i cellen
Slobodan Milosevic led af hjerteproblemer og højt blodtryk.

Han blev lørdag fundet død i sin celle i Haag, hvor Den Internationale Krigsforbryderdomstol var i gang med at behandle en række sager mod ham.