0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Muhammed-uro breder sig til Filippinerne

Der har i nat været demonstrationer mod Muhammed-tegningerne og afbrænding af det danske flag i Filippinerne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Over 5.000 muslimer deltog tidligt i morges dansk tid i en demonstration i den sydlige by Cotabato i Filippinerne. Det skriver Ritzau.

Demonstranterne samledes på en plads i Cotabato, der ligger omkring 930 kilometer syd for hovedstaden Manila, for at fordømme offentliggørelsen af »de blasfemiske« tegninger i Danmark og andre lande.

Her afbrændte de danske flag i protest mod Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

»Helligbrøde«
Flere dusin kampklædte betjente var på plads for at hindre, at demonstrationen udviklede sig voldeligt.

»Vi fordømmer tegningerne«, sagde den muslimske prædikant Abdulmanan Gayak. Han opfordrede præsident Gloria Arroyo til at afbryde alle diplomatiske forbindelser til Danmark.

Desuden opfordrede han til at boykotte alle danske produkter.

»Det er et udtryk for blasfemi, for helligbrøde, ligesom det er en synd mod islam, og det kan derfor ikke tilgives og glemmes let«, sagde Sammy Maulana, leder af en civil muslimsk gruppe, til AP.

Oprørskamp
Muslimer er en minoritet i det hovedsageligt romansk-katolske Filippinerne, men militante oprørere har i tre årtier kæmpet for selvstændighed i den sydlige del af landet.

Den største muslimske separatistgruppe, der forhandler med regeringen, har også fordømt Muhammed-tegningerne.

»Personligt bryder vi os ikke om det. Det er en fornærmelse mod vores religion«, sagde en talsmand for oprørerne til AP.

Han tilføjede dog, at gruppen så vidt muligt ikke blandede sig i religiøse anliggender.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere